Chokterapi for et bedre liv

Som mennesker elsker vi at tale om, hvordan vi kan forbedre os selv. Det gælder med alt fra en flottere krop, bedre kost til øget arbejdsproduktivitet. Mennesker har ambitioner, og derfor vil vi gerne være en bedre udgave af os selv. Det er grunden til, at du kan købe en række selvhjælpsbøger og kostbøger, når du står på Hovedbanegården med en burger i hånden og siger til dig selv, at nu skal der ske noget nyt i dit liv.

Over det hele finder du folk, som kan fortælle dig, hvordan du får et bedre liv ved at overholde bestemte principper. Det skaber samtidig et marked for at sige, at du skal glemme alle disse bøger. Det er i sidste kategori, at vi finder personer som Svend Brinkmann og Morten Elsøe.

De går mod strømmen, og de mener ikke, at vi skal leve på en bestemt måde og følge andre menneskers principper, da disse principper ofte er grebet ud af den blå luft. F.eks. er alle råd i dette indlæg blot noget, som jeg har gjort, og der er en god sandsynlighed for, at det ikke vil virke for dig.

I bogen Slut med forbudt beskriver Morten Elsøe, sammen med sin medforfatter Morten Svane, at vi skal holde op med at give os selv dårlig samvittighed gennem vores kost. Vi dør ikke af at spise en kage. Det er et opgør mod alle de kostblogs, som vi finder i både Danmark og udlandet, især USA, hvor du får at vide, at du skal leve efter nogle bestemte principper. Du dør, hvis du spiser smør, du dør hvis du ikke spiser smør, du dør hvis du spiser kød, du dør hvis du ikke spiser kød, du dør hvis du spiser kage.

Hvor Slut med forbudt handler om kosten, så kan vi udvide Svend Brinkmanns bøger til at handle om hele personen. Du skal ikke have dårlig samvittighed, og du skal lære at nyde livet.

Jeg har hverken læst Svend Brinkmann eller Morten Elsøe/Morten Svanes bog/bøger, men jeg har fulgt med på sidelinjen. Bl.a. på Morten Elsøes Facebook side. Her fandt jeg ud af, at han selv har været gennem en kostrejse for at ende der, hvor han er nu. Han har været med på hele stenalderkostbølgen og hvis endda også smør-i-kaffen-bølgen.

Jeg ved ikke, om Svend Brinkmann selv har læst en masse selvhjælpsbøger, og det er grunden til, at han er kommet frem til, at de alle sammen siger det samme (for det gør de.)

Men spørgsmålet er, om de ville være der, hvor de er, hvis de ikke havde gjort disse vanvittige ting? Jeg formoder, at deres håb er, at de kan spare andre for at begå samme fejl som dem. Personligt finder jeg det ligeså realistisk, som når forældre vil lære deres børn ikke at begå samme fejl, som de selv gjorde i livet.

Det er en del af livet, og det er her, at jeg finder chokterapi interessant, fordi nogle gange har du brug for at ændre dine vaner drastisk.

Jeg har haft meget glæde af at give min krop et chok, hvor jeg pludselig prøver at gøre noget nyt i en given periode.

I dette indlæg kan du læse om nogle af de mærkelige ting, jeg har gjort, og hvad jeg har lært af det. Som sagt er det ikke, fordi jeg anbefaler, at du prøver det, og generelt skal du ikke gøre noget, som vil være farligt for din krop.

Hvad er chokterapi for kroppen?

Hvis du læser 50 selvhjælpsbøger, eller hvis du følger alle stenalderkost-principperne, så er du i gang med chokterapi for din krop. Du giver din krop et chok, fordi du ændrer noget drastisk.

Nogle vil argumentere for, at det er farligt for kroppen, og du ender med at blive ked af det, fordi du ikke kan opretholde de strenge regler. Men det siger sig selv, at du ikke kan opretholde reglerne, fordi mennesket skal ikke leve i en konstant choktilstand. Et chok er noget midlertidig, så hvis du bruger det rigtigt, kan du få meget gavn af det. Du lærer i hvert fald noget om dig selv.

Hvis du føler, at dit liv er kørt fast, kan det være nødvendigt at gøre noget drastisk. Jeg har gjort det her mange gange i mit liv, og jeg har altid lært noget om mig selv. Jeg har selv været på samme rejse som Morten Elsøe, og det er grunden til, at jeg i dag er enig med ham.

Meget tyder på, at slankekure ikke virker, og jeg har aldrig selv brugt dem. Jeg er mere fortaler for dogmatiske regler, som hvis du lever som veganer eller stenaldermand i en given periode. For her får du stadigvæk rimeligt med næring til din krop, men du giver kroppen et chok ved, at du pludselig spiser på en markant anderledes måde.

Men fremfor at prøve at forklare nærmere, hvornår der er tale om chokterapi, så vil jeg hellere komme med nogle eksempler på, hvad jeg har gjort. Jeg har decideret gjort ting, som ville få psykologer til at falde ned fra deres stol, men sandheden er, at det har virket for mig.

Jeg stoppede med alkohol

På et tidspunkt fyldte alkohol for meget i mit liv. Det var en periode, hvor jeg havde det psykisk dårligt, og jeg brugte alkohol til at komme af med mine følelser.

Det betød primært, at jeg elskede ballade og engangsknald. Hvor mine venner lød glade, når de havde haft et engangsknald, oplevede jeg aldrig, at det var rart. Mit eget gæt er, at det var, fordi jeg gik fra at være ædru og hade berøring til at være fuld, elske berøring og dermed knalde en eller anden pige. Jeg kan ikke huske navnet på en eneste af de piger, som jeg havde sex med i denne periode.

Jeg kan ikke præcis huske, hvornår jeg stoppede med at drikke alkohol, men der var episoder, som fik mig til at tvivle på, om det var en god idé at drikke alkohol. Når jeg f.eks. smadrede et spejl i vrede, fordi jeg ikke kunne holde ud at se på mig selv.

I første omgang stoppede jeg med at drikke i et år, hvorefter jeg havde en binge aften, hvor jeg gik all in. Det var i starten af mit nye forhold, og det var tæt på at ødelægge det hele. Herefter holdt jeg ca. et års pause igen, og efter det begyndte jeg at drikke alkohol igen.

I dag nyder jeg alkohol, og nogle gange er det hyggeligt og sjovt at være fuld. Jeg fik et mere balanceret syn på alkohol efter jeg holdt en pause. Når jeg i dag kan drikke alkohol, er det, fordi jeg ved langt mere om mine følelser, og det fører os videre til næste punkt.

Lagde låg på mine følelser

Ja, jeg siger ikke, at dette kan anbefales, men da jeg stoppede med at drikke alkohol, mistede jeg en del af mig selv, fordi jeg brugte alkohol til at komme ud med mine følelser.

Fra den ene dag til den anden besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville være aggressiv mere, og jeg besluttede mig for, at jeg altid ville være glad.

Det kan virke noget ekstremt, og måske tænker du, at det slet ikke kan lade sig gøre. Selvfølgelig kan du ikke fjerne dine følelser, men du kan sagtens undertrykke dem, og det vil helt sikkert bide dig i røven på et tidspunkt.

I stedet for at råbe af folk blev jeg passiv aggressiv, hvor jeg kunne lægge låg på mine følelser. Selvom jeg ikke kan anbefale det, så virkede det egentlig godt for mig, og der skulle et nyt chok til, at jeg kom ud af denne vane. Dette chok var kærlighed.

Da jeg begyndte at komme sammen med min eks, var jeg på overfladen et meget roligt mennesker. Da jeg først åbnede op for kærlighed, åbnede jeg også op for alle de andre følelser. BOOM!

F.eks. kan jeg huske, hvordan jeg til noget hyggefodbold endte med at råbe en af mine venner ind i hovedet. Det skræmmende var ikke, at jeg råbte af ham, men det var, at jeg råbte det, som jeg mente, ville såre ham allermest. Jeg var så chokeret over det, at jeg efterfølgende måtte sende ham en sms, hvor jeg sagde undskyld.

Det kom af at min negativitet og aggressivt ikke forsvandt af, at jeg undertrykte disse følelser. Kampen foregik bare inde i min krop i stedet. Jeg huskede alle episoder med ting, hvor folk gjorde noget, som jeg senere hen kunne bruge mod dem i en på overfladen ikke aggressiv konfrontation. Mit indtryk er, at hvis du ikke bearbejder dine følelser, så ender du med at bære nag til andre mennesker, for hvis du føler, at de har såret dig, så kan du ikke glemme det. Du har brug for at bearbejde det.

Det hele kom ud, fordi jeg åbnede op for kærlighed, så pludselig endte de mindste ting i skænderier. Meget af vreden endte med at gå ud over min kæreste, og flere gange tyrede jeg, hvad jeg lige havde i hånderne mod væggen eller ned i gulvet.

Jeg lærte meget af mine følelser i denne periode, fordi jeg endte med at give mig selv to chok. Jeg lærte, hvad der sker, hvis man undertrykker sine følelser, og herefter oplevede jeg, hvordan de forskellige følelser påvirker mig.

Det fik mig til at indse, hvilke følelser jeg præcis har, fordi jeg oplevede dem så stærkt. Jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg reagerede i situationer, og hvad den virkelige grund var til det.

Mit indtryk er, at når mænd spasser ud på kvinder, skyldes det gerne en frustration. Når jeg kigger på forhold udefra, virker det til, at mænd udskyder konfrontationer, og når de når til et point of no return, så eksploderer de.

Selvfølgelig lærer man også bare meget af sig selv, når man bliver ældre, men jeg kender stadigvæk mænd, som bliver helt hysteriske over for kvinder på trods af, at de har levet med dem hele livet.

Kontrolfreak med kost

Min ekssvigermor sagde på et tidspunkt, at de var stoppet med at spise Dolmio, fordi der var tilsat sukker i det. Hun var meget overrasket over det, jeg var mest overrasket over, at hun ikke vidste det.

Siden, jeg lærte at læse, har jeg læst indholdet af det mad, som jeg spiser. Det var først, da hun sagde det, at jeg indså, at det måske ikke var normalt at være sådan. Mange mennesker spiser faktisk bare mad uden at tænke nærmere over, hvad de spiser.

Jeg tror, at det er grunden til, at jeg indtil for et år siden altid har levet efter nogle klare kostregler. I første omgang var det de gængse kostråd om, at vi skal være bange for fedt. Hvis du havde vækket mig om natten, ville jeg kunne fortælle dig fedtindholdet i den mad, som jeg spiste.

Sidenhen blev jeg interesseret i stenalderkost, hvor man pludselig kunne få lov at spise en masse fedt. Her var fokus på fedt, grøntsager og kød, og jeg cuttede drastisk ned på mit sukkerforbrug. I perioder spiste jeg det kun, når jeg var til fødselsdag hos folk. Selv til fødselsdage spiste jeg ikke brød, hvilket er en smule mærkeligt, når der bliver serveret burger.

Jeg levede aldrig efter de rene stenalderprincipper, da jeg spiste ost og drak mælk. Men jeg begyndte at drikke sødmælk fremfor skummetmælk og altid kun fed ost.

Det var et chok for min krop og omverden, at jeg pludselig spiste alle de ting, som jeg gennem min opvækst havde fået at vide, ville få en til at blive fed og dø.

Mine kostchok har gjort, at jeg har indset, at man kan leve på en række forskellige måder, og alle har en holdning til, hvordan du lever. Chokket ved at leve efter stenalder-principper er, at du undgår sukker og kulhydrater (pasta, ris osv.).

I dag er jeg hverken bange for fedt, kulhydrater eller protein. Men jeg havde ikke været der uden utallige kostchok til min krop.

Jeg tror ikke, at jeg ville have interesseret mig for Morten Elsøe for fem år siden. Jeg tvivler også på, at han havde skrevet bogen, hvis han ikke selv havde været gennem samme chokterapi med sin kost. Men jeg håber da, at han kan hjælpe andre med at få et bedre syn på deres kost og krop.

Pause fra onani

I vores moderne samfund er onani nærmest blevet en religion, og hvis du ikke onanerer, snakker du ikke højt om det, da du ikke vil latterliggøres. Det har betydet, at der på Reddit er kommet en kæmpe subgruppe, som hedder NoFap. Her kan folk skrive med hinanden om, hvorfor de ikke længere onanerer.

NoFap handler om, at du ikke onanerer. Der er også en hardcore version af det, hvor man undgår udløsning. Dvs. man undgår også sex.

Det kan virke noget ekstremt, og der er også mange mærkelige årsager til, at mænd/drenge ikke onanerer. Flere mener, at de bliver decideret bedre mennesker af ikke at gøre det, og de vil kun have sex, når de skal giftes.

Andre synes blot, at onani fylder for meget i deres liv. Der er generelt nogle ret vilde historier derinde, hvor folk har onaneret i flere timer om dagen.

En side som Your Brain On Porn mener, at det er dårligt for os at onanere til porno, fordi vores hjerne ikke kan kende forskel på det og virkeligheden. Mange forskere mener dog, at det er popvidenskab, og at der ikke er noget, som understøtter denne holdning.

For mig var onani den mest behagelige overspringshandling, som jeg kunne foretage mig. Jeg kunne sagtens have sex 1-2 gange om dagen og alligevel se porno i flere timer.

Hvis jeg havde en deadline, ville jeg have mere lyst til at onanere. Det var derfor et oplagt sted at give min krop et chok.

For de fleste mænd ville dette være et langt værre chok, end de andre ting, jeg har skrevet om. F.eks. har jeg en ven, der altid har sagt, at hvis han ikke onanerer hver dag, så har han mistet en god mulighed. Der er ingenting galt med den pointe, men sandheden er, at hvis man ikke onanerer, så er det ikke sådan, at man efter 3 måneder ærger sig over, at man ikke onanerede alle de dage.

Man fylder sin tid ud med andre ting, og optimalt bruger man sin tid på noget, som giver mening. Da jeg havde undværet porno i 90 dage, tænkte jeg ikke længere på det, og jeg savnede det ikke.

Jeg opdagede desuden, at jeg sjældent havde lyst til at onanere hver dag uden porno. Dette chok gør, at man lærer utrolig meget om sin krop, lyster og generelt begår overfor andre mennesker.

Fælles for chokterapi

Generelt set vil anbefalinger gå på, at du skal cutte ned og lære at styre dig. Dvs. at du ikke behøver at undgå alt sukker, du skal blot cutte ned på det og nyde det, når du spiser det. Men ofte vil det være lettere at cutte ned på det, hvis du starter med at holde en pause fra det. Dermed giver du din krop et chok. Det gælder med alt fra sukker, onani, selvhjælpsbøger osv.

Mit råd er, at hvis du bryder din regel, så skal du ikke bekymre dig om det. Sæt en tidsramme og gå efter den. Når du bryder din egen regel, skal du acceptere det og fortsætte. Ellers risikerer du konstant at have dårlig samvittighed, og når du bryder din regel går du all in. Det var det, jeg gjorde, da jeg drak en enkelt øl efter en lang pause. En øl gjorde, at jeg følte, at jeg ligeså godt kunne drikke tyve øl.

Det er helt naturligt, at du har lyst til at gøre noget, som du har savnet. Jeg var selv på samme måde tidligere. Jeg nulstillede altid dagen efter, og derfor kunne jeg overbevise mig selvom, at jeg ligeså godt kunne spise en liter is eller onanere seks gange på en dag. Du skal ikke nulstille i morgen, du skal nulstille med det samme, at du har brudt din regel.

Jeg anbefaler en tidsramme, fordi jeg ikke mener, at du skal leve med denne form for ekstrem selvkontrol resten af dit liv. Ideen er at vende tilbage til et mere normalt liv, men hvor du ved, hvordan forskellige ting påvirker dig i positiv og negativ retning.

Jeg ved godt, at disse råd lyder som måden, at du skaber en anorektiker på. Det er grunden til, at mine anbefalinger er, at du kan prøve ting som at stoppe med at spise sukker eller prøve at leve som veganer. Du skal undgå alt, der kan skade din krop. Jeg vil ikke anbefale, at du prøver det med at undetrykke dine følelser.

Hvis du besluttede dig for at undgå sociale medier i et år, så går du helt sikkert glip af nogle arrangementer, men det er ikke farligt for dig. Personligt synes jeg, at man skal lære at bruge sociale medier på en god og positiv måde, men hvis du har brug for et chok, så gør det.

Jeg vil ikke sige, at jeg anbefaler chokterapi, men jeg har haft stor glæde af det i mit liv, og du kan gøre det med en masse forskellige ting. Jeg har gjort langt flere mærkelige ting, end det jeg har skrevet om her. Alt fra at nægte at holde fysiske møder med kunder til at prøve at arbejde, mens jeg cyklede fra København til Rom.

Jeg kan godt lide at gøre ekstreme ting, da jeg altid lærer noget om mig selv, og det er i dette lys, at jeg anser chokterapi for at være gavnligt.

Hvis du vil kaste dig ud i det, er det en god idé at spørge andre til råds, så du ikke ender med at gøre noget vanvittigt.  Du er også altid velkommen til at sende mig en e-mail på hansjonashansen@gmail.com, hvis du ikke har nogen at dele din chokterapi med.

Relateret indlæg

Produktivitet handler om mentalt velvære

På et tidspunkt læste jeg meget om produktivitet, for lige meget hvad jeg gjorde, følte jeg ikke, at jeg havde noget energi. Hver dag fandt jeg nærmest på noget nyt at gøre.

Problemet var, at det var umuligt for mig at skabe gode arbejdsvaner, fordi jeg ikke havde det godt psykisk. Hvis du har det dårligt, kan du fristes til at kalde dig selv for doven, dum, uduelig osv., men som jeg ser det, er det en fuldstændig hjernedød måde at se på problemet.

Hvis du allerede har prøvet at sige det til dig selv, og det ikke virkede, så kommer det aldrig til at virke. Mit gæt er, at du ikke er så lykkelig i dit liv, som du tror, at du er. Vi har en tendens til at mene, at alt går fremragende i vores liv, fordi vi ikke stopper op og stiller os selv kritiske spørgsmål om vores liv.

Ofte kan man først se, hvor forfærdeligt noget var, når man har forladt det og tænker tilbage på det flere måneder efter. Det gælder i alt fra arbejdsforhold til parforhold. Det ukendte skræmmer mennesker, og så kan det være lettere at holde fast i det, som vi kender.

Hvad består din overspringshandling af?

I første omgang bør du finde ud af, hvad din overspringshandling består af. F.eks. er der mange, som sidder og chatter hele dagen, hvor de selvom de er på arbejde, kan skrive med deres venner. Det er frygten for at være alene, og du kan hele tiden få en lille belønning ved at snakke med dine venner.

Af samme grund har jeg valgt at isolere mig selv helt i bestemte arbejdsperioder, hvor jeg ikke svarer nogen, for selvom man føler, at det bare lige er et hurtigt spørgsmål, så ender det nærmest altid i en længere samtale, end jeg havde regnet med.

Hvis du ligesom mig, har brug for hele tiden at læse om, hvordan du kan skabe den perfekte vane, så er det ofte, fordi du prøver at få styr på dit liv. Min erkendelse er, at det aldrig bliver perfekt, og en god vane er noget, som jeg kan lide at gøre hver eneste dag. Her går misbrug ikke ind under, for de vil ofte efterlade dig med en skam, som tydeligt viser, at der ikke er tale om en god vane.

Det er underordnet, hvad ens problem er, og det er vigtigt at huske på, at du ikke skal skære problemet helt ud af dit liv. Forstået på den måde at der ikke er noget galt med at tjekke sociale medier eller læse nyhedsartikler på din mobil. Problemet opstår af, at du gør det for meget.

Du skal acceptere, at du ikke både kan arbejde og lave andre ting, så du skal behandle dit arbejde med en kæmpe respekt. Det kan virke som et latterligt råd, men det virker at være til stede i nu’et. Når du er sammen med dine venner, er du sammen med dine venner. Når du arbejder, så arbejder du.

Skab en vane og gør den i 30 dage

Det handler om at skabe så simple vaner som overhovedet muligt. Gør noget hvor du nærmest ikke kan fejle. Hvis du tænker over det, hvor tit glemmer du så at børste tænder, inden du går i seng om aftenen? De fleste kan slet ikke sove, før de har gjort det. Det tager kun to minutter, og det er noget, vi har gjort hele vores liv. Vi tænker ikke længere over, hvorfor vi gør det. Vi føler os klamme, hvis vi ikke gør det. Det er næppe, fordi du er bange for, at dine tænder falder ud, hvis du ikke børster dem en enkelt dag.

Du har skabt en vane. På samme måde kan du skabe andre vaner i dit liv, om det så er at spise sundere, træne mere eller at være mere effektiv på dit arbejde.

Den produktivitetsbog, der har gjort det største indtryk på mig, er bogen Willpower: Rediscovering the Greatest Human Strength af John Tierney og Roy Baumeister, da den viser, at vi går ned, hvis vi prøver at ændre for mange ting ad gangen. Derfor skal du starte simpelt. Ændre få ting. Meget få ting. Hvis du prøver at spise sundere, træne mere, arbejde mere effektivt osv. på samme tid, så ender du med at gå død i det hele, og du ender tilbage i din gamle vane. Du bliver nødt til at have tålmodighed.

Det gode er, at hvis du oplever en succes på et enkelt område, vil det ofte påvirke alle de andre områder i dit liv. En dårlig kost kan f.eks. gøre, at du aldrig føler, at du har noget energi. Det kan både være af rene fysiske årsager, men det kan også bare skyldes, at du konstant får dårlig samvittighed, fordi du gerne vil spise sundere.

Hvis du accepterer at forbedre dit liv over 30 dage, så skal du kun kæmpe en dag ad gangen. Det siges, at det tager 66 dage at skabe en vane, men allerede efter 30 dage, bør du kunne mærke en forskel.

Det handler om en selv

Men der, hvor jeg især opdagede, at det hele handler om psyken, var, fordi jeg begyndte at stå tidligt op på mine arbejdsdage. I starten stod jeg op kl. 4, men jeg har sidenhen rykket det til kl. 5.

Mange siger, at de lettere kan arbejde, fordi der ikke er nogen til at forstyrre dem om morgenen, og det er grunden til, at man når mere. Men det passer ikke for mig, og jeg tror faktisk heller ikke, at det er grunden til, at det passer for andre.

Jeg skriver det, fordi jeg bor i Los Angeles, og jeg har ni timers tidsforskel til Danmark. Da jeg stadigvæk har danske kunder, betyder det, at jeg jeg er begyndt at vågne, når kl. er 14 i Danmark. Dvs. det er perfekt for mine danske kunder til at forstyrre mig. For deres arbejdsdag er ved at slutte, og hvis de kan sætte mig i gang med en masse ting, så kan jeg lave dem, mens de sover.

Men jeg lader mig ikke forstyrre af dem. Jeg føler, at jeg har hele dagen til at løse mine opgaver, så de første timer bruger jeg på mig selv.

Det er mentalt, fordi jeg føler, at jeg har tid til at gøre ting for mig selv, selvom jeg har akkurat de samme antal arbejdstimer, som hvis jeg stod op kl. 8.

Nyd dit arbejde

Mit arbejde består i at lave en masse ting, hvor jeg skal arbejde alene, og derfor kan det være utrolig ensomt. Her kan jeg godt lide konceptet fra bogen War of Art af Steven Pressfield. Bogen handler om, hvordan man overkommer sin modstand mod at skabe. Her skriver han, at hans venner har spurgt ham, om han ikke føler sig alene, når han arbejder på en bog.

Til det svarer han, at han ikke er alene, når han skriver. Han er sammen med sin bog og personerne i den. Det har jeg overført til, at jeg ikke er alene, når jeg arbejder, så jeg har ikke brug for at blive stimuleret af andre mennesker, for jeg har mig selv og mit arbejde.

Mit mål er at være fokuseret på samme måde, som hvis jeg er sammen med venner. Jeg er til stede i nu’et.

Når det er mit udgangspunkt, behøver jeg ikke viljestærke til at arbejde, da jeg anser arbejde for en god måde at bruge min tid på. Hvis du tænker over det, så behøver du ikke viljestyrke for at drikke dig fuld med dine venner eller gå på café.

Vi er skabt til at være sociale, og derfor fungerer det godt at anse sit arbejde som en social begivenhed, hvor du får lov at gå i dybden med noget, du kan lide.

Interview med Forrest og Bob: “Det er ikke os, du finder i et parcelhuskvarter”


At leve i West Hollywood er lidt ligesom at leve på en anden planet, når man kommer fra Danmark. Kvinderne går fra at være dullet helt op, når de falder over hinanden for at få mænds opmærksomhed på  rooftop bars i nattelivet til i dagstimerne at have enten hotpants eller 99$ yogabukser på.

Det er her, at man finder Melrose pl., hvor alle kommer for at købe dyr kaffe på det trendy kaffested Alfred Coffee. Der er ingen mennesker i de dyre mærketøjsbutikker, men du kan altid regne med, at der er gang i den på Alfred Coffee.

Det er her, at jeg møder Adam og Joachim Wichmann, som i Danmark er mest kendte fra programmet De 3 Wichmanns, som kørte i en sæson på Kanal 4. Her fulgte seere de to drenge og deres lillesøster, Amalie Wichmann, mens de levede livet i Los Angeles.

Jeg så programmet, fordi jeg var i gang med visumprocessen til at få visum til USA, så jeg kunne flytte til Los Angeles, og selvom det var et frygteligt opstillet program, var det tydeligt, at de tre Wichmanns ikke var nogle hjernedøde realitystjerner, som normalt får så meget had i medierne. I programmet så man en fantastisk kemi mellem de tre søskende, og det var det eneste,  som gjorde, at jeg kunne holde ud at se på de opstillede situationer, som jeg gætter på, at Kanal 4 var skyld i.

Alt det gode fra deres TV program har de overført til deres Youtube kanal, som du kan følge her. Det er nu kun de to drenge, som rejser rundt i verden, hvor ideen indtil videre er, at de skal have base i Cape Town i Sydafrika.

Min grund til at interviewe dem var, at jeg synes, at de har en fed humor på deres Youtube-kanal, og jeg er fascineret af mennesker, som gør noget anderledes. Det er mennesker, som virker til at være styret af deres drømme.  Jeg siger ikke, at det er smart at leve på den måde, men der er blot nogen, som hellere vil drømme med risiko for at brække nakken i processen.

Det stod hurtigt klart for mig, da jeg snakkede med dem, at her var to drenge, som hele tiden havde gjort det, som de følte var det rigtige.

Vi er ikke normale

Joachim Wichmann forklarede perfekt, hvorfor de er på deres egen måde, da han fortalte om dengang, hvor de var hjemme hos deres forældre.

De sad i forældrenes køkken og snakkede om store idéer, som hvordan de kunne få deres Youtube-kanal til at vokse og leve af den.

Joachim: “Min mor kiggede på os og sagde, Hvorfor kan I ikke bare være normale. Samme aften gik jeg rundt i det villakvarter, hvor mine forældre bor. Jeg kiggede ind ad folks vinduer, og de sad alle sammen i deres lænestole og så fjernsyn. Da jeg kom hjem til min mor sagde jeg: “Det kan godt være, at vi ikke er normale, men det har jeg fandme heller ikke lyst til at være.”

Historien forklarer meget godt, hvorfor de to drenge ikke længere bor på Falster, hvor de voksede op. Det forklarer også meget godt, hvorfor to drenge sammen med deres søster skaber et succesfuld firma i Danmark, hvorefter de flytter til Los Angeles og nærmest starter forfra.

Der er intet ved deres historie, som minder om to drenge, som har valgt noget af det, fordi de har tænkt på deres karriere. De har gjort det, fordi de gerne vil have det sjovt.

Dansk humor på engelsk

Med Pewdiepie, som den største Youtuber, er det tydeligt, at verden ikke har noget mod skandinavisk humor, som på udlændinge virker ekstrem upassende. Det fungerer godt på Joachim og Adams kanal at overføre dansk humor til engelsk.

Hvis man på dansk skulle kalde dem noget, så ville det nok være noget i stil med to danske fjollehoveder. Det giver en fantastisk stemning, at de ikke har noget mod at tage pis på hinanden eller sig selv.

Du bør tjekke deres Youtubekanal ud, da den er en perfekt kombination af rejser i hele verden og humor. Mange andre rejsekanaler har det med at tage sig selv meget højtidlige, og det bliver hurtigt trættende.

Hvad kan vi lære af dem

Vi lever i en mærkelig tid, hvor sociale medier og internettet i særdeleshed har gjort det muligt at leve på mange forskellige måder. Som mange andre unge er Joachim og Adam et produkt af denne tid. Du kan i dag arbejde, mens du rejser rundt i verden.

Når du udtrykker dig på engelsk, kan du samtidig nå mennesker fra hele verden, og det er en af de ting, som gør, at Youtube fylder så ekstremt meget i unges bevidsthed. Du kan henvende dig til din helt egen målgruppe både med Youtube og sociale medier. Personligt synes jeg, at dette er en god udvikling, for det gør, at man kan finde mennesker med samme interesser som en selv på et splitsekund.

Da jeg var barn, endte man tit med at blive isoleret fra omverden, hvis man ikke kunne lide de samme ting som ens skolekammerater.

Hvis du kun skal lære en ting af Joachim og Adam, så er det, at du tør tage en risiko i livet og følge din drøm, uanset hvor skør den virker på andre mennesker. Du vil altid virke skør, indtil din drøm lykkes. I mellemtiden kan du ikke gøre andet end at finde nogle mennesker, som tror på dig. Det virker til, at det er det, som Joachim og Adam har fundet i hinanden.