Et narcissistisk projekt – på toppen af et isbjerg

En af mine venner i USA har spurgt mig, om min blog er et narcissistisk projekt, og det er sandt i den forstand, at min blog selvfølgelig udelukkende kommer til at handle om mine følelser. Udfra definitionen på Sproget.dk vil jeg mene, at jeg ikke er narcissistisk. De skriver: overdreven el. sygelig optagethed af sig selv, sit udseende og sine følelser, uden evne til at engagere sig i andre mennesker.

Efter jeg er begyndt at skrive på min blog, har jeg haft bedre samtaler med folk, fordi jeg prøver at sætte mig ind i dem fremfor at dømme dem. Jeg vil ikke sige, at jeg er god til det, men jeg øver mig.

På den anden side medgiver jeg, at jeg ikke prøver at forstå andre på denne blog, og derfor er selve bloggen et narcissistisk projekt, hvor formålet er at være mindre narcissistisk i virkeligheden.

Spørgsmålet fik mig til at tænke på en samtale med Celia, hvor jeg sagde, at jeg aldrig havde følt mig fri til at udtrykke mig i vores forhold. Hendes svar var, at hun altid havde støttet mig, uanset hvad jeg havde lyst til at skrive om.

Det er sandt, men jeg mente heller ikke, at det var hendes skyld. Men som en mand er der mange ting, som jeg ikke har lyst til at skrive, fordi jeg ikke vil gøre min partner ked af det.

Hvis jeg skal overanalysere mig selv, så bliver det som følgende: Jeg er bange for, om et godt menneske kan elske mig, hvis de virkelig vidste, hvem jeg var, og hvad jeg følte.

Der er ikke noget unikt ved denne følelse. Jeg kan se, at mange mænd har den, fordi de ser kærlige kvinder, som vil det bedste for dem og deres familie. For mange mænd bliver det et kæmpe ansvar at leve op til den kærlighed, som en kvinde giver til dem.

Det er frygten for, at de kvinder, som jeg mener er gode for mig, ikke vil have mig, hvis jeg fortalte dem sandheden. Allerede denne start ville være guf for en psykolog, hvor man rigtig kan få lov at dykke ned i mit forhold til min mor. Jeg tror da også, at det ofte starter her for de fleste mænd, da deres mor er den første kvinde, som har elsket dem, uanset hvor dumt de opførte sig. Disse tanker er sikkert sine egne blogindlæg, og i stedet vil jeg vende tilbage til, hvorfor jeg skriver de ting, som jeg gør.

Ideen bag

Jeg har altid elsket at læse om menneskers mørkeste tanker. Helt siden jeg var ung teenager, har jeg følt mig forkert placeret i et trygt middelklassehjem. Når jeg læste om mennesker, som beskrev deres mørkeste tanker, kunne en del af mig forholde mig til det, selvom jeg ikke vidste hvorfor. Det virkede menneskeligt, og jeg kunne relatere til det.

Jeg prøvede at få andre til at føre denne følelse ud i livet, så jeg ikke selv behøvede at blotte mig. Når jeg foreslog til venner, hvad de skulle blogge om, var svaret altid, at de skulle være ærlige og fortælle, hvem de i virkeligheden var. De skulle komme ud med alle deres forbudte tanker, deres modsætninger og hvor dårlige mennesker de var.

Ja, jeg ville læse noget, som jeg kunne forholde mig til. Så kunne jeg leve mit liv igennem en anden person, mens jeg kunne fortsætte med at leve mit eget polerede liv.

Så jo, selvfølgelig er denne blog narcissistisk. Men det er et forsøg på at komme ud med mange af de tanker, som jeg har. Jeg har lyst til at skrive, at mit mål med bloggen er, at andre får noget ud af at læse det. Men det har aldrig været mit mål.

Jeg skriver for min egen skyld.

Relateret indlæg

Her drømmer de stadigvæk

Jeg har set mange danskere skrive om Los Angeles, og det er gerne noget med, at vi i Danmark skal være glade for, hvordan vi har det, fordi Los Angeles har alt fra rige røvhuller, golddiggers til hjemløse. Det betyder, at du har de vanvittige huse i Hollywood Hills med otte badeværelser til en hjemløs mand, som sover på et stykke pap.

Når jeg læser om blogindlæg om Los Angeles, er jeg som sådan ikke uenig i, at der er mange skøre ting i Los Angeles, men jeg må indrømme, at jeg elsker hvert sekund af det. Selvom det får mig til at lide som et røvhul, så finder jeg Danmark røvkedeligt, og det er desuden en følelse, som mange amerikanere i LA har om resten af USA.

I Los Angeles bliver der drømt om succes, penge og berømmelse. Du kan ikke møde en tjener, som bare er tjener. Alle drømmer om noget andet, end det de har. Det er svært at forstå, når man kommer fra et land, hvor vi er vant til, at det hele skal være sikkert og behageligt. Manden, der satte mit internet op, var DJ, pigen på Starbucks kom fra en lille kornstat for at blive skuespiller og min frisør har været med i det græske X Factor.

Forskellen mellem Danmark og Los Angeles var slående for mig, da jeg mødte en dansk murer på en bar i West Hollywood. Han var herover for at tjekke det hele ud, fordi hans datter skal gå på Sonnys danseskole i Hollywood. Han sagde ordret “Jeg ved godt, at der ikke er særlig stor chance for, at hun får succes, men hun bliver jo nødt til at prøve.”

Det er et klassisk dansk tilgang, som jeg selv prøver at slippe af med, fordi jeg føler, at det holder mig tilbage. Når man vokser op i Danmark, er det som om, at det er flovt at sige, at man gerne vil være succesfuld, for vi er hunderæd for at blive dømt af andre, hvis det ikke lykkes. Jeg elsker den amerikanske tilgang med, at du godt må tænke stort, og at du ikke skal undskylde, hvis du fortæller om din drøm.

Selvom en drøm virker umulig, så er den det højst sandsynlig ikke, men den kræver hårdt arbejde, og at man arbejder fokuseret på at nå sit mål. Det er her, at jeg er glad for at komme fra Danmark, for jeg føler, at det er godt at blande en dansk tilgang med en amerikansk. For når danskere ikke tør fortælle om deres drømme, er det ofte, fordi de ikke gider at blive dømt. I stedet arbejder nogen hårdt på at få den succes, som de drømmer om. Dvs. når vi hører om nogen, som tør drømme i Danmark, så er det ofte også nogen, som allerede har opnået en vis form for succes. Før successen skal danskere ikke nyde noget af at fortælle om deres drømme.

I Los Angeles fortæller man gerne om sine drømme, uden at man har tænkt sig at gøre noget ved dem. Det er her, at jeg mener, at man kan kombinere de to tilgange. Lav en plan for hvordan du vil opnå dine drømme og fortæl så om dine drømme til hele verden.

Som dansker må jeg indrømme, at jeg ikke bryder mig om at fortælle om mine drømme, selvom jeg har dem.

Det er ikke flovt at fejle – det er bare livet

Hvis du drømmer om noget mere end dansk middelmådighed, så kommer du helt sikkert også til at fejle. Jeg har lært mere om mig selv det sidste år, end jeg har lært i hele mit liv i Danmark. Jeg har oplevet, at mange danskere har dømt mig, men det sjove er, at jeg er enig med alt deres kritik. Personligt har jeg det sådan, at hvis jeg lærer noget af mine fejl, så har det ikke været helt spild.

Det eneste, jeg kan bruge fortiden til, er at blive klogere på, hvordan jeg ikke skal agere i nutiden. Jeg siger ikke, at dette er den rigtige tilgang til livet, det er blot den rigtige tilgang for mit liv, og det er her, at jeg har store problemer med den danske mentalitet.

Mit indtryk af Danmark har altid været, at vi har lov til at være frie, hvis vi holder os inden for en bestemt grænse. Vi har en markedsbaseret økonomi, så det er ikke, fordi man ikke kan starte en virksomhed og tjene masser af penge. For mig handler det mere om, hvordan folk kigger på hinanden, og hvordan de dømmer hinanden.

Utallige gange har jeg hørt i Danmark, at du nok har snydt nogen, hvis du har tjent mange penge. Selvfølgelig findes denne holdning også i USA, men den fylder ikke særlig meget, og det er ikke den gældende diskurs i samfundet. Alle steder jeg går hen i Los Angeles, kan jeg mærke denne tro på, at de får succes, og at der ikke er noget galt med at tjene penge.

Selv da jeg gik i kirke oplevede jeg forskellen mellem den amerikanske og danske mentalitet. Her stod præsten og råbte, at Jesus ikke havde noget mod, at vi vinder over andre. Jeg har aldrig hørt en præst sige noget lignende i Danmark. I USA er det i orden at vinde, og det er i orden at være bedre end andre.

Hvis du vil et sted hen, hvor der ikke er grænser for, hvad du må drømme om, så er USA det rigtige sted. Hvis du gerne vil have et trygt og sikkert liv, så er Danmark et bedre sted.

Jeg har valgt.

30 days Challenge

Victor Pride fra Boldanddetermined.com har lavet en 30 days challenge, som han sælger som e-bog. I disse internettider kan du selvfølgelig finde hans råd, uden at skulle betale for det. Se mere på Reddit lige her.

Jeg har besluttet mig for at lave min egen 30 days challenge, der er mange ting, som ikke kommer med, fordi det allerede er noget, som jeg gør. F.eks. laver jeg allerede styrketræning, og jeg får gået mange skridt hver dag.

Hvis du har lyst til at være med, vil jeg anbefale, at du laver dine egne punkter. Du er selvfølgelig velkommen til at lave mine eller Victor Prides, hvis du har lyst til det.

Jeg spiser allerede sundt, og jeg drikker minimalt, så de fleste ting har jeg ikke noget problem med. Jeg vil anbefale, at du tilføjer disse punkter, hvis du føler, at det er et problem for dig.

Mine regler gælder fra tirsdag 21. februar 2017 og så laver jeg dem frem til 26. marts, fordi søndag er den dag, hvor jeg planlægger min uge. Så det kommer til at være lidt længere end 30 dage.

1.Stå op hver dag kl. 4-4.30

Der er mange succesfulde mennesker, som står ekstrem tidligt op, fordi de kan nå alt deres arbejde, inden de fleste møder ind på deres kontor. Jeg har længe haft lyst til at prøve det af, men jeg har aldrig gjort det, fordi det virker umuligt at være social. Men eftersom jeg nu er single, er det oplagt for mig at gøre det, fordi jeg gerne vil se, hvad det gør for min arbejdsproduktivitet. Det er vigtigere for mig end alt andet.

Når jeg står op kl. 4, betyder det, at jeg skal gå i seng kl. 20 for at få 8 timers søvn, og dette er kun et problem, når jeg vil være social. Det er her, at lur kommer ind i billedet. Jeg er kæmpe tilhænger af at tage en morfar. Under punktet at være social, kan du læse mere om det.

For på de fleste dage kommer mit liv til at fungere på den måde, at jeg går i seng kl. 20 og så sætter jeg mit vækkeur til kl. 4.30. Mit wakeup light (se her hvad det er) lyser fra kl. 4.10, så ideen er, at jeg vågner af lyset og ikke af mit vækkeur.

2. Morgenrutine – every fucking morning

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan jeg prøver at lave en morgenrutine. Når jeg står sent op, sker der altid det, at jeg stresser over alle de opgaver, som jeg har på programmet, selvom det ikke giver nogen mening, for kunder ved ikke, hvornår jeg står op.

Det er noget mentalt, og jeg føler tit, at jeg kan spare min morgenrutine væk, så jeg hurtigere kan komme i gang med at arbejde. Dog gør det mig aldrig mere produktiv.

Derfor vil jeg nu lave min morgenrutine, uanset hvornår jeg står op.

Følgende tre ting vil jeg lave hver morgen: Meditation, skrivning og læsning af ti punkter, som jeg har skrevet ned i Evernote.

Disse ting tager ca. 30 min at lave, da jeg laver et simpelt meditationsprogram, som kun tager 15 min. Hvis du har lyst til at prøve det, så kan du finde det her.

Herefter kigger jeg på dagens arbejdsliste, og så går jeg i gang med at arbejde.

Kaffedelen fra tidligere gælder stadigvæk, som du kan læse om her.

3. Arbejde fra kl. 5-12 med en kaffepause

Når jeg står tidligt op, kan jeg nå at smide en masse arbejdstimer ind, inden jeg går ned og styrketræner, går en tur eller hiker (jaja, det er det samme). Ofte er det 45 minutters arbejde efterfulgt af en pause, som kan tage alt fra 5-15 min. Det er mest for at komme væk fra min computer og afstresse min hjerne, at jeg holder disse pauser. Ofte behøver jeg ikke mere end 5 minutter, da jeg kun skal arbejde til kl. 12.

Min kaffepause bliver en længere pause, hvor jeg læser nogle af de artikler, som jeg har gemt til senere læsning. Pt. er jeg nået til start februar i de artikler, som jeg har gemt, og jeg må indrømme, at jeg aldrig er gået glip af noget interessant, da de fleste nyhedshistorie virker vigtige i nu’et.

Når der er gået en uge eller fire, virker det ofte ligegyldigt, hvad en eller anden politiker har sagt. Hvis man gerne vil forarges, er daglige nyheder gode. Hvis man gerne vil blive klogere på noget, så er de stort set altid ligegyldige.

4. Tjek e-mails kl. 8

Mennesker elsker e-mails, og jeg hader at svare på dem. Kl. 8 svarer jeg på de vigtigste e-mail, som jeg har. Dvs. at hvis det er noget, hvor jeg skal have andre til at arbejde for mig, eller en kunde skal sende noget, som jeg mangler, så er det godt, at jeg hurtigt svarer dem. Desuden sender jeg tilbud ud på dette tidspunkt, da det altid er en god idé at sende tilbud. Det er aldrig en overspringshandling.

Fakturaer bliver sendt ud, når jeg er færdig med et stykke arbejde, for man må aldrig udskyde at få penge ind.

5. Tænd først min mobil i kaffepausen

Jeg har ikke et problem med sociale medier længere, fordi jeg stort set kun tjekker dem, når jeg styrketræner. Hvis du har et problem med sociale medier, vil jeg anbefale, at du læser dette indlæg. Her giver jeg gode råd til, hvad der virkede for mig. For sociale medier er gode, hvis de bruges på den rigtige måde.

Når jeg først tænder min mobil i min kaffepause, skyldes det, at jeg ikke skal bruge min arbejdstid på at være social med andre mennesker. Jeg arbejder bedst, når jeg isolerer mig selv. Når jeg har læst min kaffeartikel i min pause, er det ok at chatte med folk.

Jeg har først tænkt mig at snakke med folk i Danmark fra kl. 12 (kl. 21 dansk tid). Hvis der er tale om et møde, så holder jeg det selvfølgelig i min arbejdstid.

Det virker skræmmende ikke at glo på min mobil hele tiden, fordi jeg føler, at jeg går glip af noget. Det smarte ved internettet er dog, at jeg kan tjekke alt senere, og det har ingen reel betydning, at jeg venter med at kigge på min mobil.

6. Det er godt at være social – sådan da

Jeg bliver mere produktiv, når jeg er social med andre mennesker. Jeg bliver skør i hovedet, hvis jeg aldrig taler med nogen. Ofte laver jeg kaffedates, fordi det ikke har nogen betydning for min sengetid.

Men jeg har ikke noget mod at tage på druk, da det er en fin social ting. Når jeg gør det, sover jeg 90 minutter efter kl. 12, så jeg ikke crasher kl. 20. Jeg går aldrig rigtig på massiv druk, for jeg bruger mest alkohol til at have det sjovt, og det er ikke sjovt for mig, hvis jeg ikke længere kan tale med folk, fordi jeg er stiv.

Når jeg går i seng, sover jeg fem timer, hvorefter jeg igen tager en 90 minutters lur dagen efter en bytur.

Jeg har ikke nogen grænse på druk, men generelt drikker jeg ikke to dage i træk, medmindre der er en virkelig god grund til det. Jeg ville aldrig sige nej til en fest i Hollywood Hills. 😀

7. Tag kun kolde bade

Jeg har tidligere gjort det, og jeg har det bedst, når jeg ikke tager varme bade. Jeg tror, at Victor Pride har dette punkt med, fordi det ikke er behageligt, og hans pointe er at skabe selvdisciplin. Det mener han, at man gør ved at gøre ting, som man ikke har lyst til.

Det er grunden til, at jeg tager dette punkt med.

8. Søndag er eneste dag uden planlægning

Det er vigtigt at lave sjove ting, for ellers er der ikke meget ved at leve.

Hver søndag planlægger jeg den kommende uge, og går herefter ud at laver noget sjovt. Ofte vil det være at gå en længere hike eller noget i den stil.

Jeg har ikke rigtig planlagt noget, og det er også muligt, at jeg ender med at arbejde en lille smule denne dag, men det kommer ikke til at være noget, som er planlagt.