30 days Challenge

Victor Pride fra Boldanddetermined.com har lavet en 30 days challenge, som han sælger som e-bog. I disse internettider kan du selvfølgelig finde hans råd, uden at skulle betale for det. Se mere på Reddit lige her.

Jeg har besluttet mig for at lave min egen 30 days challenge, der er mange ting, som ikke kommer med, fordi det allerede er noget, som jeg gør. F.eks. laver jeg allerede styrketræning, og jeg får gået mange skridt hver dag.

Hvis du har lyst til at være med, vil jeg anbefale, at du laver dine egne punkter. Du er selvfølgelig velkommen til at lave mine eller Victor Prides, hvis du har lyst til det.

Jeg spiser allerede sundt, og jeg drikker minimalt, så de fleste ting har jeg ikke noget problem med. Jeg vil anbefale, at du tilføjer disse punkter, hvis du føler, at det er et problem for dig.

Mine regler gælder fra tirsdag 21. februar 2017 og så laver jeg dem frem til 26. marts, fordi søndag er den dag, hvor jeg planlægger min uge. Så det kommer til at være lidt længere end 30 dage.

1.Stå op hver dag kl. 4-4.30

Der er mange succesfulde mennesker, som står ekstrem tidligt op, fordi de kan nå alt deres arbejde, inden de fleste møder ind på deres kontor. Jeg har længe haft lyst til at prøve det af, men jeg har aldrig gjort det, fordi det virker umuligt at være social. Men eftersom jeg nu er single, er det oplagt for mig at gøre det, fordi jeg gerne vil se, hvad det gør for min arbejdsproduktivitet. Det er vigtigere for mig end alt andet.

Når jeg står op kl. 4, betyder det, at jeg skal gå i seng kl. 20 for at få 8 timers søvn, og dette er kun et problem, når jeg vil være social. Det er her, at lur kommer ind i billedet. Jeg er kæmpe tilhænger af at tage en morfar. Under punktet at være social, kan du læse mere om det.

For på de fleste dage kommer mit liv til at fungere på den måde, at jeg går i seng kl. 20 og så sætter jeg mit vækkeur til kl. 4.30. Mit wakeup light (se her hvad det er) lyser fra kl. 4.10, så ideen er, at jeg vågner af lyset og ikke af mit vækkeur.

2. Morgenrutine – every fucking morning

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan jeg prøver at lave en morgenrutine. Når jeg står sent op, sker der altid det, at jeg stresser over alle de opgaver, som jeg har på programmet, selvom det ikke giver nogen mening, for kunder ved ikke, hvornår jeg står op.

Det er noget mentalt, og jeg føler tit, at jeg kan spare min morgenrutine væk, så jeg hurtigere kan komme i gang med at arbejde. Dog gør det mig aldrig mere produktiv.

Derfor vil jeg nu lave min morgenrutine, uanset hvornår jeg står op.

Følgende tre ting vil jeg lave hver morgen: Meditation, skrivning og læsning af ti punkter, som jeg har skrevet ned i Evernote.

Disse ting tager ca. 30 min at lave, da jeg laver et simpelt meditationsprogram, som kun tager 15 min. Hvis du har lyst til at prøve det, så kan du finde det her.

Herefter kigger jeg på dagens arbejdsliste, og så går jeg i gang med at arbejde.

Kaffedelen fra tidligere gælder stadigvæk, som du kan læse om her.

3. Arbejde fra kl. 5-12 med en kaffepause

Når jeg står tidligt op, kan jeg nå at smide en masse arbejdstimer ind, inden jeg går ned og styrketræner, går en tur eller hiker (jaja, det er det samme). Ofte er det 45 minutters arbejde efterfulgt af en pause, som kan tage alt fra 5-15 min. Det er mest for at komme væk fra min computer og afstresse min hjerne, at jeg holder disse pauser. Ofte behøver jeg ikke mere end 5 minutter, da jeg kun skal arbejde til kl. 12.

Min kaffepause bliver en længere pause, hvor jeg læser nogle af de artikler, som jeg har gemt til senere læsning. Pt. er jeg nået til start februar i de artikler, som jeg har gemt, og jeg må indrømme, at jeg aldrig er gået glip af noget interessant, da de fleste nyhedshistorie virker vigtige i nu’et.

Når der er gået en uge eller fire, virker det ofte ligegyldigt, hvad en eller anden politiker har sagt. Hvis man gerne vil forarges, er daglige nyheder gode. Hvis man gerne vil blive klogere på noget, så er de stort set altid ligegyldige.

4. Tjek e-mails kl. 8

Mennesker elsker e-mails, og jeg hader at svare på dem. Kl. 8 svarer jeg på de vigtigste e-mail, som jeg har. Dvs. at hvis det er noget, hvor jeg skal have andre til at arbejde for mig, eller en kunde skal sende noget, som jeg mangler, så er det godt, at jeg hurtigt svarer dem. Desuden sender jeg tilbud ud på dette tidspunkt, da det altid er en god idé at sende tilbud. Det er aldrig en overspringshandling.

Fakturaer bliver sendt ud, når jeg er færdig med et stykke arbejde, for man må aldrig udskyde at få penge ind.

5. Tænd først min mobil i kaffepausen

Jeg har ikke et problem med sociale medier længere, fordi jeg stort set kun tjekker dem, når jeg styrketræner. Hvis du har et problem med sociale medier, vil jeg anbefale, at du læser dette indlæg. Her giver jeg gode råd til, hvad der virkede for mig. For sociale medier er gode, hvis de bruges på den rigtige måde.

Når jeg først tænder min mobil i min kaffepause, skyldes det, at jeg ikke skal bruge min arbejdstid på at være social med andre mennesker. Jeg arbejder bedst, når jeg isolerer mig selv. Når jeg har læst min kaffeartikel i min pause, er det ok at chatte med folk.

Jeg har først tænkt mig at snakke med folk i Danmark fra kl. 12 (kl. 21 dansk tid). Hvis der er tale om et møde, så holder jeg det selvfølgelig i min arbejdstid.

Det virker skræmmende ikke at glo på min mobil hele tiden, fordi jeg føler, at jeg går glip af noget. Det smarte ved internettet er dog, at jeg kan tjekke alt senere, og det har ingen reel betydning, at jeg venter med at kigge på min mobil.

6. Det er godt at være social – sådan da

Jeg bliver mere produktiv, når jeg er social med andre mennesker. Jeg bliver skør i hovedet, hvis jeg aldrig taler med nogen. Ofte laver jeg kaffedates, fordi det ikke har nogen betydning for min sengetid.

Men jeg har ikke noget mod at tage på druk, da det er en fin social ting. Når jeg gør det, sover jeg 90 minutter efter kl. 12, så jeg ikke crasher kl. 20. Jeg går aldrig rigtig på massiv druk, for jeg bruger mest alkohol til at have det sjovt, og det er ikke sjovt for mig, hvis jeg ikke længere kan tale med folk, fordi jeg er stiv.

Når jeg går i seng, sover jeg fem timer, hvorefter jeg igen tager en 90 minutters lur dagen efter en bytur.

Jeg har ikke nogen grænse på druk, men generelt drikker jeg ikke to dage i træk, medmindre der er en virkelig god grund til det. Jeg ville aldrig sige nej til en fest i Hollywood Hills. 😀

7. Tag kun kolde bade

Jeg har tidligere gjort det, og jeg har det bedst, når jeg ikke tager varme bade. Jeg tror, at Victor Pride har dette punkt med, fordi det ikke er behageligt, og hans pointe er at skabe selvdisciplin. Det mener han, at man gør ved at gøre ting, som man ikke har lyst til.

Det er grunden til, at jeg tager dette punkt med.

8. Søndag er eneste dag uden planlægning

Det er vigtigt at lave sjove ting, for ellers er der ikke meget ved at leve.

Hver søndag planlægger jeg den kommende uge, og går herefter ud at laver noget sjovt. Ofte vil det være at gå en længere hike eller noget i den stil.

Jeg har ikke rigtig planlagt noget, og det er også muligt, at jeg ender med at arbejde en lille smule denne dag, men det kommer ikke til at være noget, som er planlagt.

Relateret indlæg

Single kvinder er trættende at høre på

Overskiften er måske ikke lige sådan en, som man får gode venner med i visse feministiske miljøer, og det er ikke, fordi jeg har noget med kvinder generelt. Mange kvinder har langt flere kloge ting at sige, end jeg nogensinde kommer til, så det er ikke min pointe at sige, at kvinder er dumme.

Det er de ikke.

Men det undrer mig som mand, hvorfor single kvinder altid ævler så meget om, hvad en mand tænker om dem. Når en kvinde er single, opfører de sig som en mand, som har drukket ti fadøl, hvor alt rationalitet er væk. Pludselig kan deres hjerne ikke bruges til andet end at snakke om en eller anden mand.

Hvorfor sagde han det til mig? Hvorfor skrev han den sms? Hvorfor svarede han mig først efter 3 dage? Jeg kunne fortsætte listen, og jeg kan ikke svare på alle mænds vegne, men jeg kan svare på mine vegne.

Mænd tænker ikke som jer. Mænd kan godt finde på at spille scorespillet men ofte har mænd blot vigtigere ting at lave end at svare på jeres SMS. Mænd har drømme og ambitioner og uanset hvad man føler for en kvinde, så kommer de ting nogen gange før kvinden. Når mænd tænker på kvinder, vil det i første omgang være af seksuelle grunde.

Vi har lyst til at have sex med kvinder, og her glemmer mænd hurtigt deres ambitioner for at knalde. Alt fra præsidenter til statministre sætter alt på spil for at få sex, selvom det virker tåbeligt.

Det betyder ikke, at mænd ikke vil ende i et forhold, men de kan være bange for at ende der. Det får dem nogen gange til at reagere på mærkelige måder. Det er sjældent dette, som single kvinder gætter på, fordi de tror, at manden tænker ligesom dem selv.

Venner med kvinder

På et tidspunkt sagde min ekskæreste til mig, at jeg ikke kan være venner med kvinder, fordi jeg finder dem uinteressante. Jeg tænkte meget over dette, og kom frem til, at jeg egentlig godt kan lide at tale med kvinder, da de har mange gode tanker om livet. Jeg kan godt lide det kvindelige perspektiv på en række områder, da de tænker meget over alle ting.

Men når det kommer til single kvinder, så keder samtalen mig hurtigt, da det hele tiden kører i ring. Her nægter kvinder at vente på, hvad der sker. De vil have en løsning klar til alle mulige tænkelige situationer.

Da jeg var ung, gjorde jeg det samme, indtil jeg indså, at jeg ligeså godt kunne vente på virkelige handlinger. Der er ingen grund til, at jeg prøver at tænke over, hvad en kvinde tænker, for jeg kommer til at analysere hende forkert.

Som single mand går jeg ikke op i, hvad en kvinde har skrevet til mig. Jeg tænker ikke mere over det, og jeg gider ikke bruge noget tid på det. Jeg svarer hende, og så må hun selvom, hvad hun herefter ville gøre.

Det virker til, at det er denne forskel mellem mænd og kvinder, som gør kvinder forvirrede, da de tror, at mænd tænker ligeså meget over den slags som kvinder.

Vi er mange mænd, som ikke tænker i de baner, og det gør det svært at snakke med en kvindelig ven om det. For en kvindelig ven insisterer på at regne situationen ud og forstå, hvad manden har gang i. De ender gerne op med den ene vanvittige konklusion efter den anden, da deres tankegang ikke er bygget på fakta. For de forstår grundlæggende ikke, hvorfor manden handler som han gør.

Min eneste pointe med dette indlæg er, at jeg må indrømme, at jeg aldrig kommer til at forstå denne side af kvinder. Jeg finder den irrationel, og jeg føler, at de kunne bruge deres hjerne på noget bedre.

Ofte ville de ende med samme resultat, hvis de holdt op med at sidde og undre sig over en SMS i flere timer. Når det er sagt, så bruger mænd sikkert deres tid på andre idiotiske måder, og måske er det bare en del af at være menneske.

15 år med ting jeg egentlig ikke kunne lide – Part 1

Overskiften lyder værre, end det er. For jeg anerkender, at alle ting jeg har gjort, på en eller anden måde har fået mig herhen. Det har jeg det helt fint med.

Når jeg alligevel skriver dette indlæg, er det for at forstå noget om mig selv. For at jeg husker at tænke over, hvad det egentlig er, at jeg gerne vil i livet, og for at forstå hvorfor jeg stoppede med at tro på min egen drøm.

Hele dette indlæg kommer til at handle om, hvorfor jeg først ville være forfatter, hvorefter jeg ville være manuskriptforfatter og i sidste ende hvorfor, jeg aldrig nogensinde har gjort noget som helst ved det, og hvad det betyder for mig lige nu.

Folk prøver ikke at forstå dig

Jeg brød mig ikke om at gå i skole. Jeg kedede mig, og jeg lavede en masse ballade. Jeg blev stemplet som et problembarn, hvilket også var fair, men i min fritid sad jeg tit og læste tykkere bøger, end dem vi læste i skolen.

Det var ikke, fordi jeg ikke elskede at lære noget, jeg brød mig bare ikke om skolen. Alt lærdom skulle være kedeligt, og man måtte aldrig selv bestemme, hvad man læste. Der var aldrig nogen forklaring på, hvorfor vi skulle lære tingene, det skulle vi bare. Den metode gjorde, at jeg aldrig lærte noget.

Jeg opdagede, at det eneste jeg kunne lide i skolen var at skrive. Jeg stavede ad helvedes til, men jeg var altid glad, når jeg var færdig med en historie.

Min første episode med skrivning var faktisk, da jeg boede i Zimbabwe med mine forældre i halvanden år. Fordi det var en kristen skole, var det meget med, at man skulle snakke pænt. Man måtte aldrig bruge bandeord, og det er meget anderledes end en danske skolegård. Det havde jeg faktisk intet problem med, og jeg blev meget påvirket af dem.

Så meget, at da jeg skulle skrive en historie på engelsk, handlede den om, hvordan en slem dreng brugte ordet “fuck”, men at en anden dreng lærte ham, at det var forkert.

Jeg fik en reprimande pga. den historie, fordi jeg havde brugt ordet fuck. Jeg kan huske, hvor trist, sur og skuffet jeg var over, at der sad en voksen person, som ikke fattede noget som helst af min historie. Når jeg tænker tilbage på det, er jeg stadigvæk sur over det, for hvordan kan man misforstå noget, som et seks årig barn ville kunne forstå.

Det var blot en af de første gange, hvor jeg opdagede, at autoriteter ikke vidste end skid. De var låst fast, og jeg dannede opfattelsen af, at hvis man var lærer, så var det nok fordi, man ikke var god til noget. Det er heldigvis noget, som jeg sidenhen har ændret holdning til, men jeg er sikker på, at det er grunden til, at så mange unge føler det samme som mig, når de går ud af folkeskolen.

Lærer: “Dine følelser er forkerte”

Jeg ønsker det bedste for de fleste mennesker, men jeg har oplevet lærere, som jeg har svært ved at tilgive. Der findes bitre mennesker, som gerne piller et barn ned, hvis det kan få dem til at føle sig bedre. Som voksen ville jeg gerne tilgive dem, men barnet i mig kommer aldrig til det. For jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan voksne kan være røvhuller overfor børn.

Tilbage i den danske folkeskole kan jeg huske, at vi skulle skrive en historie om, hvordan det var at være forelsket. Det var ikke, fordi jeg skrev stor kunst, men jeg formulerede de følelser, som jeg selv havde prøvet at have, og som jeg stadigvæk får den dag i dag. Det her er desuden også historien om forskellen på en god og dårlig (dårlig er et alt for sødt ord) lærer.

Af en eller anden grund var vores rigtige dansklærer syg, så vi nåede at have to forskellige lærere som vikarer, som gav feedback på samme historie.

Den ene lærer var en bitter gammel dame, som min storebror også engang har kaldt en kælling, som fortalte mig, at min historie ikke havde noget med kærlighed at gøre. Jeg kan huske, hvor vred jeg blev over, hvordan en fremmed person kunne dømme mine følelser på den måde. Jeg bliver stadigvæk vred og ked af det, når jeg tænker på den episode. Min storebror havde ret, hun var en kælling.

Gangen efter havde vi en ny smuk kvindlige vikar, som sikkert lige var kommet ud af lærerseminaret. Hun fortalte mig, at det var nogle vildt smukke tanker, jeg havde skrevet. Ligeså sur som jeg havde været tidligere, ligeså glad var jeg for, at en smuk lærerinde rent faktisk kunne lide min historie, som i sidste ende blot var mig og mine følelser. Der var masser af ting, der skulle rettes i den historie, men jeg var åben overfor hendes rettelser, fordi hun ikke havde dømt mig.

Elskede at få min lærer til at grine

Selvom jeg aldrig stavede særlig godt i folkeskolen, fik jeg ofte læst mine stile højt af vores dansklærer. Jeg tror egentlig bare, at han gjorde det, fordi han syntes, at de var sjove. Jeg fik aldrig højere end 9 på den gamle karakterskala, og der var mange af pigerne som fik 11 for deres.

En af grundene til, at jeg gerne ville skrive, var nok, fordi når jeg i det mindste kunne få en voksen mand til at grine, så måtte jeg gøre et eller andet rigtigt.

Jeg kunne bedst lide at skrive fristil, for så kunne jeg selv bestemme emnet. Fordi jeg stavede dårligt, nød jeg aldrig rigtigt at skrive langt, så min stile var meget korte, og de var aldrig længere end de behøvede. Jeg forklarede ikke tingene i dybden, så der var ikke nogen synderlig kvalitet bag.

Men alligevel fik jeg læst dem op, fordi min dansklærer gerne ville have, at de andre skulle høre mine historier. Det var et kæmpe boost, og jeg er evig taknemmelig for min dansklærer.

Det er også grunden til, at jeg godt kan se, at en god lærer faktisk kan gøre en kæmpe forskel i et barns liv, og en dårlig lærer kan smadre rigtig meget. For de fleste børns vedkommende er en lærer første møde med en voksen, som lytter til dig, som ikke er dine forældre. Derfor kan de tilføje dig meget glæde og smerte.

Du kan ikke leve af at være forfatter

Efter folkeskolen gik jeg på handelsskolen og jeg fik mere lyst til at skrive. Jeg havde hele tiden idéer til at skrive, og jeg begyndte også at skrive på en bog om en dreng, som får bumser og hele hans liv ændrer sig. Det var en historie, som mindede meget om Kærlighed ved første hik. Og ja, jeg havde mange bumser på Handelsskolen.

Jeg begyndte hele tiden at snakke om at være forfatter, og her kan jeg huske, at min mor sagde til mig, at det kan man ikke leve af, så jeg burde finde noget ved siden af. Jeg forstår godt rådet, men det virkede absolut ikke efter hensigten, fordi det fik mig til at føle, at mine drømme var forkerte, og jeg ligeså godt kunne droppe dem

Da jeg ikke ville droppe dem, flyttede jeg mig i stedet længere væk fra min mor, for jeg følte ikke, at hun alligevel lyttede til mig. Det er grunden til, at det er så farligt at dømme andre mennesker, for det er umuligt at vide, hvordan de reagerer. Det er først noget, jeg er begyndt at forstå i dag. Så hvis jeg har dømt dig på et tidspunkt, så beklager jeg.

Generelt var det meget almindeligt, at folk reagerede med, at det kunne man da ikke, og det var også svært at bryde igennem. Ja, du kan ligeså godt lade være med at forsøge, for det er alt for svært at gå i gang.

I dag forsøger jeg at gøre ting, som jeg har lyst til, selvom de kan virke svære og dårlige for mig. Ofte kommer der en masse andre muligheder, når jeg tør forsøge.

Jeg var bange for at tage til New York

Pga. min kærlighed til film begyndte jeg at interessere mig for at skrive manuskripter. Jeg interesserede mig ikke for at blive instruktør, jeg ville bare gerne skrive en god historie, som kunne passe til filmemediet.

Som mange andre unge manuskriptforfattere var jeg ufattelig inspireret af Tarantino, og derfor ville jeg lave amerikanske film. Jeg fandt ud af, at man kunne studere screenwriting på New York Film Academy. De har både en afdeling i New York og Los Angeles, men det var især deres afdeling i New York, som jeg læste meget om.

Jeg fortalte det også til min mor, og hun forstod egentlig godt, at jeg ville det. Hun forstår godt, hvis man vil have et job eller studere, og derfor er hun støttende på det punkt. Hun undersøgte endda, at man kunne søge legater.

Men i sidste ende blev jeg bange for det hele, fordi det var så fremmed for mig. Modsat nu var jeg ikke klar til at springe ud i livet, selvom det havde været en helt vanvittig oplevelse, hvis jeg havde gjort det.

Normalt siger jeg altid, at jeg ikke fortryder noget i mit liv, men jeg fortryder faktisk, at jeg ikke gjorde det. Det betyder ikke, at jeg ikke kan gøre noget ved det nu, men det er blot for at forstå, at det er helt naturligt at fortryde ting.

Højskole og mistillid til mig selv

I stedet søgte jeg ind på en højskole nær Vejen, da de havde et manuskriptlinje. I deres brochure var der masser af liv på højskolen, fordi der også var elever, som gerne ville være instruktører og skuespillere.

Da jeg ankom til højskolen viste det sig, at vi kun var fire på linjen, og at alle skuespillerne aldrig var på samme tidspunkt som dem, som gerne ville være manuskriptforfattere. Det var ufattelig skuffende, og det var en ret deprimerende oplevelse.

Jeg nød dog at skrive på skolen, og jeg elskede også vores filmtimer, som var fire studerende, som sad sammen med vores lærer og så film, mens han forklarede. Det var ekstrem hyggeligt og lærerigt.

I samme periode var der en masse andre ting, der fyldte oveni i mit hovedet. Jeg har nævnt det så mange gange, at hvis du vil vide mere, kan du læse om det her.

Så der var mange ting, som gjorde, at mit højskoleophold aldrig blev den store succes, som jeg havde regnet med.

Grunden til, at jeg nævner mit højskoleophold, er, at jeg oplevede en episode med vores lærer, hvor jeg kunne have lært så meget om mig selv, hvis jeg ikke havde været flov over at åbne op.

Jeg havde skrevet en scene til en film, som jeg havde kaldt 28. maj. 28. maj var den dag, hvor jeg stoppede med at være værnepligtig, og derfor handlede filmen om en række unge, som prøvede at få deres venskab til at fungere efter militæret.

I filmen havde jeg skrevet en tale af en løjtnant, som skulle få alle deres historier til at passe sammen, og man skulle forstå, hvorfor venskab er vigtigt. Ideen var, at det skulle være en episk tale.

Da jeg fik feedback på talen, sagde min lærer, at han først havde troet, at det var noget lort, men da han forstod, at jeg ville vise, hvor dårlig løjtnanten var til at holde tale, elskede han det.

Ja, jeg havde skrevet en sjov scene, selvom jeg prøvede at skrive en alvorlig scene. Jeg må indrømme, at jeg griner højlydt, når jeg tænker på det, for det var noget lort, men jeg troede selv, at det var genialt. Hvis jeg havde åbnet op for læreren, havde han kunne hjælpe mig med at forstå det. I stedet blev jeg flov, og jeg gav ham bare ret.

Hvis du vil have et råd i livet fra mig, så er det, at du aldrig bør reagere sådan, for hvis du ikke tør være dum, bliver du aldrig klogere.

Jeg ville egentlig have skrevet alle mine tanker om det her emne i et indlæg, men jeg kan godt se, at det bliver for langt. I stedet vil jeg vælge at stoppe den her og så skriver jeg en eller flere dele. Ovenstående med fed skrift er den rigtige slutning på denne del.