Chokterapi for et bedre liv

Som mennesker elsker vi at tale om, hvordan vi kan forbedre os selv. Det gælder med alt fra en flottere krop, bedre kost til øget arbejdsproduktivitet. Mennesker har ambitioner, og derfor vil vi gerne være en bedre udgave af os selv. Det er grunden til, at du kan købe en række selvhjælpsbøger og kostbøger, når du står på Hovedbanegården med en burger i hånden og siger til dig selv, at nu skal der ske noget nyt i dit liv.

Over det hele finder du folk, som kan fortælle dig, hvordan du får et bedre liv ved at overholde bestemte principper. Det skaber samtidig et marked for at sige, at du skal glemme alle disse bøger. Det er i sidste kategori, at vi finder personer som Svend Brinkmann og Morten Elsøe.

De går mod strømmen, og de mener ikke, at vi skal leve på en bestemt måde og følge andre menneskers principper, da disse principper ofte er grebet ud af den blå luft. F.eks. er alle råd i dette indlæg blot noget, som jeg har gjort, og der er en god sandsynlighed for, at det ikke vil virke for dig.

I bogen Slut med forbudt beskriver Morten Elsøe, sammen med sin medforfatter Morten Svane, at vi skal holde op med at give os selv dårlig samvittighed gennem vores kost. Vi dør ikke af at spise en kage. Det er et opgør mod alle de kostblogs, som vi finder i både Danmark og udlandet, især USA, hvor du får at vide, at du skal leve efter nogle bestemte principper. Du dør, hvis du spiser smør, du dør hvis du ikke spiser smør, du dør hvis du spiser kød, du dør hvis du ikke spiser kød, du dør hvis du spiser kage.

Hvor Slut med forbudt handler om kosten, så kan vi udvide Svend Brinkmanns bøger til at handle om hele personen. Du skal ikke have dårlig samvittighed, og du skal lære at nyde livet.

Jeg har hverken læst Svend Brinkmann eller Morten Elsøe/Morten Svanes bog/bøger, men jeg har fulgt med på sidelinjen. Bl.a. på Morten Elsøes Facebook side. Her fandt jeg ud af, at han selv har været gennem en kostrejse for at ende der, hvor han er nu. Han har været med på hele stenalderkostbølgen og hvis endda også smør-i-kaffen-bølgen.

Jeg ved ikke, om Svend Brinkmann selv har læst en masse selvhjælpsbøger, og det er grunden til, at han er kommet frem til, at de alle sammen siger det samme (for det gør de.)

Men spørgsmålet er, om de ville være der, hvor de er, hvis de ikke havde gjort disse vanvittige ting? Jeg formoder, at deres håb er, at de kan spare andre for at begå samme fejl som dem. Personligt finder jeg det ligeså realistisk, som når forældre vil lære deres børn ikke at begå samme fejl, som de selv gjorde i livet.

Det er en del af livet, og det er her, at jeg finder chokterapi interessant, fordi nogle gange har du brug for at ændre dine vaner drastisk.

Jeg har haft meget glæde af at give min krop et chok, hvor jeg pludselig prøver at gøre noget nyt i en given periode.

I dette indlæg kan du læse om nogle af de mærkelige ting, jeg har gjort, og hvad jeg har lært af det. Som sagt er det ikke, fordi jeg anbefaler, at du prøver det, og generelt skal du ikke gøre noget, som vil være farligt for din krop.

Hvad er chokterapi for kroppen?

Hvis du læser 50 selvhjælpsbøger, eller hvis du følger alle stenalderkost-principperne, så er du i gang med chokterapi for din krop. Du giver din krop et chok, fordi du ændrer noget drastisk.

Nogle vil argumentere for, at det er farligt for kroppen, og du ender med at blive ked af det, fordi du ikke kan opretholde de strenge regler. Men det siger sig selv, at du ikke kan opretholde reglerne, fordi mennesket skal ikke leve i en konstant choktilstand. Et chok er noget midlertidig, så hvis du bruger det rigtigt, kan du få meget gavn af det. Du lærer i hvert fald noget om dig selv.

Hvis du føler, at dit liv er kørt fast, kan det være nødvendigt at gøre noget drastisk. Jeg har gjort det her mange gange i mit liv, og jeg har altid lært noget om mig selv. Jeg har selv været på samme rejse som Morten Elsøe, og det er grunden til, at jeg i dag er enig med ham.

Meget tyder på, at slankekure ikke virker, og jeg har aldrig selv brugt dem. Jeg er mere fortaler for dogmatiske regler, som hvis du lever som veganer eller stenaldermand i en given periode. For her får du stadigvæk rimeligt med næring til din krop, men du giver kroppen et chok ved, at du pludselig spiser på en markant anderledes måde.

Men fremfor at prøve at forklare nærmere, hvornår der er tale om chokterapi, så vil jeg hellere komme med nogle eksempler på, hvad jeg har gjort. Jeg har decideret gjort ting, som ville få psykologer til at falde ned fra deres stol, men sandheden er, at det har virket for mig.

Jeg stoppede med alkohol

På et tidspunkt fyldte alkohol for meget i mit liv. Det var en periode, hvor jeg havde det psykisk dårligt, og jeg brugte alkohol til at komme af med mine følelser.

Det betød primært, at jeg elskede ballade og engangsknald. Hvor mine venner lød glade, når de havde haft et engangsknald, oplevede jeg aldrig, at det var rart. Mit eget gæt er, at det var, fordi jeg gik fra at være ædru og hade berøring til at være fuld, elske berøring og dermed knalde en eller anden pige. Jeg kan ikke huske navnet på en eneste af de piger, som jeg havde sex med i denne periode.

Jeg kan ikke præcis huske, hvornår jeg stoppede med at drikke alkohol, men der var episoder, som fik mig til at tvivle på, om det var en god idé at drikke alkohol. Når jeg f.eks. smadrede et spejl i vrede, fordi jeg ikke kunne holde ud at se på mig selv.

I første omgang stoppede jeg med at drikke i et år, hvorefter jeg havde en binge aften, hvor jeg gik all in. Det var i starten af mit nye forhold, og det var tæt på at ødelægge det hele. Herefter holdt jeg ca. et års pause igen, og efter det begyndte jeg at drikke alkohol igen.

I dag nyder jeg alkohol, og nogle gange er det hyggeligt og sjovt at være fuld. Jeg fik et mere balanceret syn på alkohol efter jeg holdt en pause. Når jeg i dag kan drikke alkohol, er det, fordi jeg ved langt mere om mine følelser, og det fører os videre til næste punkt.

Lagde låg på mine følelser

Ja, jeg siger ikke, at dette kan anbefales, men da jeg stoppede med at drikke alkohol, mistede jeg en del af mig selv, fordi jeg brugte alkohol til at komme ud med mine følelser.

Fra den ene dag til den anden besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville være aggressiv mere, og jeg besluttede mig for, at jeg altid ville være glad.

Det kan virke noget ekstremt, og måske tænker du, at det slet ikke kan lade sig gøre. Selvfølgelig kan du ikke fjerne dine følelser, men du kan sagtens undertrykke dem, og det vil helt sikkert bide dig i røven på et tidspunkt.

I stedet for at råbe af folk blev jeg passiv aggressiv, hvor jeg kunne lægge låg på mine følelser. Selvom jeg ikke kan anbefale det, så virkede det egentlig godt for mig, og der skulle et nyt chok til, at jeg kom ud af denne vane. Dette chok var kærlighed.

Da jeg begyndte at komme sammen med min eks, var jeg på overfladen et meget roligt mennesker. Da jeg først åbnede op for kærlighed, åbnede jeg også op for alle de andre følelser. BOOM!

F.eks. kan jeg huske, hvordan jeg til noget hyggefodbold endte med at råbe en af mine venner ind i hovedet. Det skræmmende var ikke, at jeg råbte af ham, men det var, at jeg råbte det, som jeg mente, ville såre ham allermest. Jeg var så chokeret over det, at jeg efterfølgende måtte sende ham en sms, hvor jeg sagde undskyld.

Det kom af at min negativitet og aggressivt ikke forsvandt af, at jeg undertrykte disse følelser. Kampen foregik bare inde i min krop i stedet. Jeg huskede alle episoder med ting, hvor folk gjorde noget, som jeg senere hen kunne bruge mod dem i en på overfladen ikke aggressiv konfrontation. Mit indtryk er, at hvis du ikke bearbejder dine følelser, så ender du med at bære nag til andre mennesker, for hvis du føler, at de har såret dig, så kan du ikke glemme det. Du har brug for at bearbejde det.

Det hele kom ud, fordi jeg åbnede op for kærlighed, så pludselig endte de mindste ting i skænderier. Meget af vreden endte med at gå ud over min kæreste, og flere gange tyrede jeg, hvad jeg lige havde i hånderne mod væggen eller ned i gulvet.

Jeg lærte meget af mine følelser i denne periode, fordi jeg endte med at give mig selv to chok. Jeg lærte, hvad der sker, hvis man undertrykker sine følelser, og herefter oplevede jeg, hvordan de forskellige følelser påvirker mig.

Det fik mig til at indse, hvilke følelser jeg præcis har, fordi jeg oplevede dem så stærkt. Jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg reagerede i situationer, og hvad den virkelige grund var til det.

Mit indtryk er, at når mænd spasser ud på kvinder, skyldes det gerne en frustration. Når jeg kigger på forhold udefra, virker det til, at mænd udskyder konfrontationer, og når de når til et point of no return, så eksploderer de.

Selvfølgelig lærer man også bare meget af sig selv, når man bliver ældre, men jeg kender stadigvæk mænd, som bliver helt hysteriske over for kvinder på trods af, at de har levet med dem hele livet.

Kontrolfreak med kost

Min ekssvigermor sagde på et tidspunkt, at de var stoppet med at spise Dolmio, fordi der var tilsat sukker i det. Hun var meget overrasket over det, jeg var mest overrasket over, at hun ikke vidste det.

Siden, jeg lærte at læse, har jeg læst indholdet af det mad, som jeg spiser. Det var først, da hun sagde det, at jeg indså, at det måske ikke var normalt at være sådan. Mange mennesker spiser faktisk bare mad uden at tænke nærmere over, hvad de spiser.

Jeg tror, at det er grunden til, at jeg indtil for et år siden altid har levet efter nogle klare kostregler. I første omgang var det de gængse kostråd om, at vi skal være bange for fedt. Hvis du havde vækket mig om natten, ville jeg kunne fortælle dig fedtindholdet i den mad, som jeg spiste.

Sidenhen blev jeg interesseret i stenalderkost, hvor man pludselig kunne få lov at spise en masse fedt. Her var fokus på fedt, grøntsager og kød, og jeg cuttede drastisk ned på mit sukkerforbrug. I perioder spiste jeg det kun, når jeg var til fødselsdag hos folk. Selv til fødselsdage spiste jeg ikke brød, hvilket er en smule mærkeligt, når der bliver serveret burger.

Jeg levede aldrig efter de rene stenalderprincipper, da jeg spiste ost og drak mælk. Men jeg begyndte at drikke sødmælk fremfor skummetmælk og altid kun fed ost.

Det var et chok for min krop og omverden, at jeg pludselig spiste alle de ting, som jeg gennem min opvækst havde fået at vide, ville få en til at blive fed og dø.

Mine kostchok har gjort, at jeg har indset, at man kan leve på en række forskellige måder, og alle har en holdning til, hvordan du lever. Chokket ved at leve efter stenalder-principper er, at du undgår sukker og kulhydrater (pasta, ris osv.).

I dag er jeg hverken bange for fedt, kulhydrater eller protein. Men jeg havde ikke været der uden utallige kostchok til min krop.

Jeg tror ikke, at jeg ville have interesseret mig for Morten Elsøe for fem år siden. Jeg tvivler også på, at han havde skrevet bogen, hvis han ikke selv havde været gennem samme chokterapi med sin kost. Men jeg håber da, at han kan hjælpe andre med at få et bedre syn på deres kost og krop.

Pause fra onani

I vores moderne samfund er onani nærmest blevet en religion, og hvis du ikke onanerer, snakker du ikke højt om det, da du ikke vil latterliggøres. Det har betydet, at der på Reddit er kommet en kæmpe subgruppe, som hedder NoFap. Her kan folk skrive med hinanden om, hvorfor de ikke længere onanerer.

NoFap handler om, at du ikke onanerer. Der er også en hardcore version af det, hvor man undgår udløsning. Dvs. man undgår også sex.

Det kan virke noget ekstremt, og der er også mange mærkelige årsager til, at mænd/drenge ikke onanerer. Flere mener, at de bliver decideret bedre mennesker af ikke at gøre det, og de vil kun have sex, når de skal giftes.

Andre synes blot, at onani fylder for meget i deres liv. Der er generelt nogle ret vilde historier derinde, hvor folk har onaneret i flere timer om dagen.

En side som Your Brain On Porn mener, at det er dårligt for os at onanere til porno, fordi vores hjerne ikke kan kende forskel på det og virkeligheden. Mange forskere mener dog, at det er popvidenskab, og at der ikke er noget, som understøtter denne holdning.

For mig var onani den mest behagelige overspringshandling, som jeg kunne foretage mig. Jeg kunne sagtens have sex 1-2 gange om dagen og alligevel se porno i flere timer.

Hvis jeg havde en deadline, ville jeg have mere lyst til at onanere. Det var derfor et oplagt sted at give min krop et chok.

For de fleste mænd ville dette være et langt værre chok, end de andre ting, jeg har skrevet om. F.eks. har jeg en ven, der altid har sagt, at hvis han ikke onanerer hver dag, så har han mistet en god mulighed. Der er ingenting galt med den pointe, men sandheden er, at hvis man ikke onanerer, så er det ikke sådan, at man efter 3 måneder ærger sig over, at man ikke onanerede alle de dage.

Man fylder sin tid ud med andre ting, og optimalt bruger man sin tid på noget, som giver mening. Da jeg havde undværet porno i 90 dage, tænkte jeg ikke længere på det, og jeg savnede det ikke.

Jeg opdagede desuden, at jeg sjældent havde lyst til at onanere hver dag uden porno. Dette chok gør, at man lærer utrolig meget om sin krop, lyster og generelt begår overfor andre mennesker.

Fælles for chokterapi

Generelt set vil anbefalinger gå på, at du skal cutte ned og lære at styre dig. Dvs. at du ikke behøver at undgå alt sukker, du skal blot cutte ned på det og nyde det, når du spiser det. Men ofte vil det være lettere at cutte ned på det, hvis du starter med at holde en pause fra det. Dermed giver du din krop et chok. Det gælder med alt fra sukker, onani, selvhjælpsbøger osv.

Mit råd er, at hvis du bryder din regel, så skal du ikke bekymre dig om det. Sæt en tidsramme og gå efter den. Når du bryder din egen regel, skal du acceptere det og fortsætte. Ellers risikerer du konstant at have dårlig samvittighed, og når du bryder din regel går du all in. Det var det, jeg gjorde, da jeg drak en enkelt øl efter en lang pause. En øl gjorde, at jeg følte, at jeg ligeså godt kunne drikke tyve øl.

Det er helt naturligt, at du har lyst til at gøre noget, som du har savnet. Jeg var selv på samme måde tidligere. Jeg nulstillede altid dagen efter, og derfor kunne jeg overbevise mig selvom, at jeg ligeså godt kunne spise en liter is eller onanere seks gange på en dag. Du skal ikke nulstille i morgen, du skal nulstille med det samme, at du har brudt din regel.

Jeg anbefaler en tidsramme, fordi jeg ikke mener, at du skal leve med denne form for ekstrem selvkontrol resten af dit liv. Ideen er at vende tilbage til et mere normalt liv, men hvor du ved, hvordan forskellige ting påvirker dig i positiv og negativ retning.

Jeg ved godt, at disse råd lyder som måden, at du skaber en anorektiker på. Det er grunden til, at mine anbefalinger er, at du kan prøve ting som at stoppe med at spise sukker eller prøve at leve som veganer. Du skal undgå alt, der kan skade din krop. Jeg vil ikke anbefale, at du prøver det med at undetrykke dine følelser.

Hvis du besluttede dig for at undgå sociale medier i et år, så går du helt sikkert glip af nogle arrangementer, men det er ikke farligt for dig. Personligt synes jeg, at man skal lære at bruge sociale medier på en god og positiv måde, men hvis du har brug for et chok, så gør det.

Jeg vil ikke sige, at jeg anbefaler chokterapi, men jeg har haft stor glæde af det i mit liv, og du kan gøre det med en masse forskellige ting. Jeg har gjort langt flere mærkelige ting, end det jeg har skrevet om her. Alt fra at nægte at holde fysiske møder med kunder til at prøve at arbejde, mens jeg cyklede fra København til Rom.

Jeg kan godt lide at gøre ekstreme ting, da jeg altid lærer noget om mig selv, og det er i dette lys, at jeg anser chokterapi for at være gavnligt.

Hvis du vil kaste dig ud i det, er det en god idé at spørge andre til råds, så du ikke ender med at gøre noget vanvittigt.  Du er også altid velkommen til at sende mig en e-mail på [email protected], hvis du ikke har nogen at dele din chokterapi med.

Relateret indlæg

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *