Til os der ikke tror på noget

I Los Angeles føles det som om, at alle tror på et eller andet. Det kan være alt fra Gud, energier i universet til råd fra diverse selvhjælpsbøger, hvor du bare skal tro på dig selv, så skal det hele nok gå.

Jeg tror ikke på noget af det. Jeg tror ikke på, at der er en Gud. Jeg tror ikke, at universet har en mening med mig eller andre. Jeg tror ikke på, at livet har nogen mening, og jeg anerkender ikke, at det gør en forskel for mig, om nogle husker mig, når jeg dør. Efter 100 år er de fleste mennesker glemt, og vi tænker aldrig på dem igen. Ikke fordi vi er ligeglade med dem, men simpelthen fordi vi ikke ved, at de har eksisteret. Det er mine forfædres skyld, at jeg i dag findes, men alligevel aner jeg intet om dem.

Jeg har læst selvhjælpsbøger, men jeg er klar over, at rådene virker, fordi de er banale, men de bliver skudt i stilling som den nye religion. Tro på dig selv og så skal det hele nok gå. De skaber troen på dig selv, hvis du ikke har den. Men sandheden er, at du ligeså godt kunne tro på noget andet, hvis formålet er, at du vil have troen på, at du bør gøre noget større i livet eller gå dine egne veje.

I følge dokumentaren The Men Who Built America troede John D. Rockefeller, at gud holdt hånden over ham, og det skulle have givet ham en ufattelig tro på sig selv og sine idéer. Med gud på sin side er det klart, at man regner med, at man bliver succesfuld. Denne tro fik han, da det tog han skulle have været med endte i en voldsom ulykke, hvor 49 mennesker døde. Han var kun få minutter fra at nå toget og hans baggage nåede endda med.

Efter det følte han, at Gud holdt hånden over ham. Han troede på noget. Andre ville måske skyde det hen med, at det var tilfældigt, og en anden ville mene, at universet udvalgte mig, fordi de ikke var min tur til at dø. I selvhjælpsbøger er det denne tro på dig selv, som de prøver at frembringe, så du tror på, at det du gør, er det rigtige.

Det betyder ikke, at du ikke skal tro på noget. Det betyder blot, at det ikke er så vigtigt, hvad du tror på.

Selvom jeg har været ateist, siden jeg var 13 år, har jeg aldrig brudt mig om ateister, da jeg synes, at de bruger for meget energi på at være efter mennesker, der tror på noget. Da jeg var yngre, kunne jeg heller ikke forstå, hvordan andre mennesker kunne tro på alle de mærkelige ting, som de troede på. Når du ser en troende, har du to valgmuligheder. At sige at det er godt for dem eller diskutere med dem. Jeg vælger det første, og jeg vil hellere høre om, hvorfor de tror på de ting, som de tror på. Jeg ved allerede godt, hvorfor jeg ikke tror på det, så det er uinteressant for mig.

Jeg hader ikke religiøse for at tro på noget større end dem selv. Jeg er fascineret af mennesker, der tror på noget. Jeg nyder at gå i kirke og sidde og kigge på mennesker, der rykker hænderne i vejret, når præsten spørger dem, om de vil frelses af Jesus. Når der sidder en masse mennesker i samme lokale og tror på noget, så føler man helt klart, at man er en del af noget større. Mennesket er bygget til at være socialt, så det er vigtigt for os at være en del af noget, og i et stammesamfund har det være hensigtsmæssigt, at alle kæmper for en fælles sag.

Når jeg ser nogen, som tror på noget, som gør dem glade, er jeg glad på deres vegne. Det er underordnet, om jeg tror på det. Det betyder ikke, at man ikke bør være kritisk overfor det. Personligt mener jeg, at denne kritik giver mest mening i medierne, da det er her, at man kan ramme flest mulige mennesker med sin kritik.

Det er helt klart vigtigt for mennesker at tro på, at der er en mening med det hele. Det er grunden til, at vi ser et kæmpe marked for selvhjælpsguruer, for vi har brug for, at nogen fortæller os, at vi er gode nok, og at vi selv kan afgøre vores fremtid. Hvis du ikke tror på, at du selv kan gøre noget, vil det betyde, at du ligeså godt kan lade være med at forsøge.

Som jeg skrev i starten, så mener jeg ikke, at livet har nogen mening med os, og da jeg var yngre, betød det, at jeg anså selvmord ligeså rationelt som at kæmpe videre i livet. For hvis livet ikke har nogen mening, så er det også underordnet, om man er i død eller levende. Nu kan du indvende, at man efterlader mennesker tilbage, som vil være kede af det, hvis man begår selvmord. Hvis vi vender tilbage til mine forfædre, så kan jeg ikke svare dig på, om nogen af dem begik selvmord. Det påvirker mit liv nul procent.

Det er klart, at dette er et ret pessimistisk syn på menneskeheden, og man kan ligeså godt vælge at kigge optimistisk på det. For hvis livet ikke har nogen mening, kan man ligeså godt konkludere, at man ligeså godt kan blive her, uanset hvordan man føler, at det går i nu’et. Det eneste, der har gjort en forskel, er, om man kigger på intetheden ud fra et optimistisk eller pessimistisk synspunkt.

Generelt ville livet som menneske være lettere, hvis vi kunne se, om vores investeringer giver pote med det samme. Det gælder i alt fra arbejde til kærlighed. Ellers er det svært at vide, hvornår du skal gå all in.

Betyder alt dette så egentlig ikke, at jeg sagtens kunne vælge at tro på ekstrem positivitet eller gud? Jo, men problemet er, at hvis du ikke tror på noget, så kan du ikke bilde dig selv ind, at du tror på det.

Her er eneste løsning, at jeg erkender, at jeg ikke tror på noget af det. I stedet fokuserer jeg på, hvad der gør mig glad og ked af det, og hvordan jeg generelt undgår at have for mange perioder i mit liv, hvor jeg føler, at det hele er håbløst. Det er grunden til, at jeg udgiver dette blogindlæg, selvom jeg føler, at jeg burde bruge min tid på andre ting, som jeg føler er vigtigere. For hver gang jeg skriver et indlæg, så giver det mig energi til at fokusere på mine arbejdsopgaver. Det er vigtigt for et menneske, at man før noget for sig selv. Hvis du sørger for at være glad, vil du højst sandsynlig ende med at være mere produktiv målt på en hel dag. Mennesker er ikke robotter.

Er alt dette en tro på, at jeg bliver succesfuld, hvis jeg hver dag starter med at optimere min egen glæde? Jeg hælder til nej, men det er baseret på, at hvis jeg ikke gør det, så kan jeg udfra de sidste par måneder se, at jeg i hvert fald aldrig kommer tættere på mine mål. Selvom jeg ikke føler, at jeg har tid til min egen glæde, så er den i sidste ende min eneste løsning for at opnå mine drømme.

Selv hvis du ikke tror på noget, er du stadigvæk et menneske med håb og drømme om livet. Det betyder, at jeg ligeså godt kan blive her og opleve det hele. Kysse den næste pige. Blive forelsket igen. Tjene nogle penge. Hygge mig med mine venner.

Relateret indlæg

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *