Positiv i et negativt sind

Hvis du havde spurgt mig for et par år siden, om jeg var et positivt menneske, så havde jeg sagt ja.

Men det er jeg ikke.

Ofte bliver jeg ramt af modløshed, og generelt set mener jeg ikke, at livet har nogen mening. Dette er ikke et positivt udgangspunkt.

Hvorfor snakker jeg ikke med en psykolog i stedet for at skrive om det på min blog? Svaret er, at jeg ikke synes, at der er noget galt med den måde, jeg har det på, og min tiltro til psykologer er ikke høj. Se, der kommer den skide negativitet igen. Jeg kunne skrive 1000 ords vrede mod psykologer på trods af, at jeg ikke har noget mod psykologer, og jeg har ikke noget mod, hvis andre har brug for en psykolog. Eller jeg har lært mig selv ikke at have noget mod det.

Nu undrer du dig måske over, hvorfor jeg pludselig sidder med disse tanker, men der er ikke noget nyt i dem. De er der sådan set hele tiden, og det har de altid været. Så det er noget, jeg løbende tænker på. Senest da jeg igen kom på Instagram og tilbragte 10 min. derinde, hvorefter jeg kom frem til, at jeg egentlig er ligeglad med, hvem der har en sixpack eller ej. Hvis jeg selv postede derinde, ville jeg helt sikkert også poste billeder, hvor jeg var glad og lykkelig.

Det ville være et meget lille indblik i, hvem jeg er, og derfor er det ikke noget for mig.

Jeg er positiv, jeg er negativ, jeg er jaloux, jeg er smålig, jeg er vred, jeg er bange, jeg er glad. Jeg er et meneske.

At jeg blot er et simpelt menneske gør også, at jeg ikke kan se, hvorfor jeg skulle skjule den måde, som jeg har det på. Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke har lyst til at skjule det.

Generelt set vil jeg sige, at jeg ofte fanger mig selv i at have et negativt udgangspunkt. Jeg er blevet bedre til at håndtere det, og derfor vil jeg, håber jeg, virke positiv på omverden. Men jeg vil ikke kalde mig selv et positivt menneske, for jeg skal altid komme rationelt frem til, at det sjældent giver mening for mig at være negativ.

Sådan prøver jeg at være positiv

Tidligere begik jeg den fejl, at jeg ikke troede, at det var i orden at være negativ. Det er det.

Det skyldes, at jeg var bange for mine tanker og hvad de havde vist sig at kunne ende med. Det kan du læse her. Jeg bildte mig selv ind, at det ikke var i orden at være negativ, fordi det er ikke nogle særlig brugbare tanker, hvis man gerne vil opnå ting.

Problemet var blot, at min negativitet stadigvæk var der, selvom jeg bildte mig selv ind, at jeg var positiv. Det er først nu, at jeg har forstået, at jeg skal acceptere min negativitet og reflektere over, hvorfor jeg har det sådan.

På den måde bliver negativitet en følelse ligesom alt andet. På samme måde kan jeg også blive vred over latterlige ting, men overordnet set er jeg ikke et vredt menneske.

Når det kommer til negativitet, handler det om, at jeg ikke lader det styre mit liv.

Hvis jeg valgte en positiv tilgang til negativitet, så ville det være, at det er en sund kritisk tilgang til livet. Når jeg har et negativt udgangspunkt til en situation, så er det min krop, som fortæller mig, at noget er galt. Herefter kan jeg så reflektere over det og finde ud af, om det er tilfældet. Der er intet, der tyder på, at positive mennesker træffer bedre valg end andre mennesker.

Følelser er kommet for at blive

Der kommer ikke noget godt ud af at ignorere sine følelser. Det betyder ikke, at jeg prøver at finde ud af, hvorfor jeg har en bestemt følelse, når jeg har den. I det øjeblik hvor jeg har en eller anden form for følelse, så accepterer jeg, at jeg har den.

På et tidspunkt eksperimenterede jeg med meditation, og teknikken herfra bruger jeg til mine følelser. Jeg går ind i mig selv og møder den følelse,  som jeg egentlig har lyst til skal forsvinde.

Det betyder også, at jeg øver mig i at græde. Det kan virke absurd, at en voksen mand gerne vil græde, men gråd er faktisk ret fantastisk, for det er en situation, hvor jeg accepterer min egen sårbarhed.

F.eks. er jeg i øjeblikket ved at starte virksomhed i USA og ved siden af arbejder jeg for kunder for at tjene penge til at leve i Los Angeles. Når jeg ligger i min seng, kan jeg blive ramt af en frygt for, at det aldrig bliver til noget. Sådan havde jeg det i går aftes, og i stedet for at sige til mig selv, at jeg ikke kan ændre på min situation, mens jeg ligger i min seng, så valgte jeg i stedet at acceptere min frygt.

Det fik mig til at græde, selvom det ikke blev til mange tårer, så var det alligevel utrolig befriende at acceptere, at jeg ikke altid behøver at være positiv på fremtiden.

Nogen gange er jeg glad, og andre gange er jeg ked af det. Sagt med andre ord: Jeg er et menneske, som har opført mig som en robot.

Relateret indlæg

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Comments

  • SVAR

    Kære Jonas Et fantastisk indlæg, jeg håber det skaber refleksion hos mange. Det er så klogt skrevet. Livet er ikke kun velbehag og positivitet. Og først når vi accepterer det, kan vi se os selv i øjnene og være i den virkelighed der omgiver os, og som vi skal være en del af. Det vil også give større rummelighed til at vi kan være noget for hinanden, hvis vi vil acceptere vores livs vilkår og se dem mere klart. Vi rummer: Frygt, sorg, gråd, kedsomhed, trivialitet, had, afmagt, pessimisme, ligegyldighed og dovenskab. Uden at mærke ovenstående følelser, kan vi heller ikke rumme glæde, tryghed, ægte smil, kærlighed, optimisme, samhørighed og fællesskabs følelsen. Næste gang du kommer til Jylland vil jeg komme og give dig min bog. Der indeholder meget af det du skriver om, selvom den tager udgangspunkt i et helt andet emne. Hils din skønne kæreste og pas godt på hinanden i LA. De kærligste hilsner fra Irene

    • SVAR

      Hej Irene

      Jeg vil glæde mig til at læse din bog. Jeg kan godt forestille mig, at den indeholder mange brugbare ting ud fra, hvad jeg har hørt om bogen. Er enig med dig i, at vi skal anerkende alle vores følelser. Jeg kan forestille mig, at det er svært, hvis man oplever sorg på den måde, som du og din familie gjorde.

      Jeg håber, at alt går godt i Jylland.