Rock Bottom: Sådan bruger du en million kroner uden at kunne vise noget

Jeg skylder pt. 80.000 i SU lån og 5000 dollars i kreditkort lån i USA og 10.000 kr. på mit danske MasterCard. Herudover har jeg lånt 50.000 kr. af mine forældre og samtidig har jeg brugt en million kr. Jeg har ikke penge til at betale skattevæsnet i USA, medmindre jeg begynder at tjene nogle penge. Jeg har ikke råd til at betale sundhedsregninger. Jeg sidder så dyrt i husleje, at jeg bliver nødt til at blive boende med min ekskæreste, og det er ved at ødelægge mig fuldstændig.

Der har ikke været noget indlæg, som jeg har frygtet mere end dette, for det viser med alt tydelighed, at jeg pt. er en total fiasko. Der er ikke et eneste område, hvor det går godt i mit liv. Hele mit liv sejler, og min morgenoptimisme bliver altid erstattet af aftenpessimisme .

Der er ikke et eneste område, hvor jeg er en succes. Alt fra forhold til min forretning er gået i vasken, og jeg sidder ca. 15 min af dagen og græder.

Jeg har lyst til at finde på undskyldninger for at forklare, hvorfor det hele er endt sådan. Jeg ved, at folk har lyst til at fortælle mig, at jeg også er for hård mod mig selv. Men det synes jeg ikke, at jeg er. For jeg har fuldstændig fejlet, og det eneste jeg har tilbage fra salget af min lejlighed er noget it udstyr og min Jeep Cherokee.

Vejen til Rock Bottom

Jeg solgte min lejlighed i 2015 og indkasserede ca. en million kr. Jeg fejrede det med at rejse rundt i Italien i en måned, hvor jeg brugte ca. 30.000 kr. Herefter besluttede min ekskæreste og jeg, at vi ville flytte til Los Angeles og starte en webshop. Vi havde altid drømt om at bo i USA, og Los Angeles virkede som det perfekte sted. Da vi gerne ville til USA og starte en webshop droppede jeg alt kundearbejde, for jeg havde råd til at lade være, og jeg kunne ikke lide arbejdet. Det gjorde, at jeg ikke længere havde nogen indtjening, og jeg udelukkende levede af opsparing. Jeg tænkte, at det hele nok skulle gå, for vi skulle nok blive en succes i USA.

Vores bedste mulighed for at komme til USA var at søge et E2 visum. Vi snakkede med nogle amerikanske advokater, som kunne få os over på et E2 visum mod, at vi investerede min. 75.000 USD og betalte dem 7500 USD for at køre sagen for os. Vi accepterede, og gik i gang med processen om at komme til USA.

At søge et E2 visum er sværere end man tror, når man ikke aner, hvad man skal gøre. Der var mange ting, som jeg ville ønske, at jeg havde vidst i dag, for så havde jeg stadigvæk haft masser af penge på min konto. For når man er i USA, får man hele tiden at vide, at ingenting kan lade sig gøre uden et social security nummer og en credit score, og det kan man ikke få, før man er i landet. Når man ikke har en credit score, skal alt betales kontant, og det ender med at man bruger mange penge, når man ikke ved, hvad man laver. I dag har jeg en virkelig værdifuld viden på området.

Vi rejste til USA første gang i sommeren 2015, hvor det var meningen, at vi skulle få styr på hele vores sag på 14 dage. På 10. dagen var der stadigvæk ikke styr på noget som helst. F.eks. det at købe en bil var utroligt svært, fordi jeg ikke boede i landet, og først få dage inden jeg rejste hjem, fandt jeg ud af, at jeg sagtens kunne have fået en bankkonto.

Det betød, at vi måtte rejse hjem uden at have fundet en løsning på mange af vores problemer. Det skal siges, at når jeg taler om en investering på min. 75.000 USD, så betyder det stort set bare, at man skal bruge 75.00o USD på ting, som man skriver er til firmaet. Dvs. at man skal bruge en masse penge på forhånd, selvom det er en hel hjernedød metode, når man laver forretning.

Men det var vilkårene, og vi tænkte, at der ikke var så meget at gøre ved det. Derfor rejste vi tilbage til USA igen i sensommeren 2015, hvor vi nu ville bruge tre måneder derover på at finde en løsning. Vi brugte meget tid på at finde en lejlighed, selvom det ikke havde noget med vores investering at gøre. Vi var klar til at flytte til USA, og vi havde fået at vide, at når vi først sendte vores E2 ansøgning, så ville der kun gå 14 dage, inden vi kom til visumsamtale.

Det viste sig, at der gik 3 måneder, hvor vi endte med at sidde i Danmark, i mens vi betalte 14.000 kr. om måneden i husleje, og vi kunne ikke starte vores webshop, fordi vi ikke endnu var i USA. Der var meget usikkerhed, så der skete ikke det store med vores webshop.

Fordi vi troede, at vi skulle have et kontor, underskrev vi en lejekontrakt på 12 måneder, fordi så fik vi en gratis måned. Det var en lejekontrakt, som endte med at koste os ca. 20.000 kr, fordi vi ikke længere havde råd til at beholde kontoret, men vi kunne ikke få lov at komme ud af lejekontrakten, medmindre vi betalte en masse penge.

Efter 3 måneder kom vi endelig til visumsamtale og vi fik vores visum på 5 år, og nu var vi endelig klar til at komme tilbage til USA og give den gas.

Fiaskoen fortsætter

Celia og jeg landede i LAX, og nu var vi klar til at skulle lave en succes. Vi nød det gode vejr i Los Angeles og på overfladen var vi begge glade. Men der var hele tiden en række frustrationer, fordi vi ikke kunne komme i gang med at lave vores webshop. Celia skulle lave plakatdesign, og jeg skulle lave webshoppen.

Da en Shopify webshop ikke tager særlig lang tid at lave, når den er til ens egen formål, så ventede jeg hele tiden på plakatdesign, som aldrig kom. Jeg blev frustreret og i stedet for at sætte mig ned med Celia, begyndte jeg at lave noget andet, fordi det følte jeg ligeså godt, at jeg kunne, mens jeg ventede på hende.

Det gjorde, at der gik længere og længere tid, hvor vi ikke kom tættere på vores mål. Da vi betalte 14.000 kr. hver måned i husleje, men ikke rigtig tjente nogle penge, så var der pludselig ikke flere penge tilbage. Jeg lå vågen en hel nat, fordi jeg var så nervøs for at skulle ringe til mine forældre og høre, om de kunne låne os 20.000 kr. for at få styr på vores økonomi. Det var en kæmpe fiasko, men alligevel lærte jeg ingenting af den, for jeg blev ved med at tro på, at når vi blot skulle have gang i vore webshop, så skulle det hele nok gå.

Tilsidst gik det så dårligt, at jeg blev nødt til at lave kundearbejde igen, og her tænkte jeg, at det var en god idé at lave Shopify webshops, fordi jeg kunne sætte dem hurtigt op. Problemet var blot, at jeg tilbød disse ydelser for alt for  få penge, og jeg lød mine kunder stille alt for høje krav på trods af, at de ikke betalte særlig meget.

Det gjorde, at jeg brugte absurde mængder tid på disse webshops opgaver, som stort set ikke gav mig nogle penge, og det gik endnu engang udover vores webshop, som hele tiden blev skudt i baggrunden. Bare lige en kundeopgave til og så kunne vi gå i gang.

I sommeren 2016 blev vi nødt til at rejse hjem, fordi vi var inviterede til Celias mormors fødselsdagsfest og min vens bryllup. Det kostrede også ekstrem mange penge, som vi ikke havde, og det gjorde også, at vores webshop blev udskudt med yderligere to måneder.

Tilbage i USA

Da vi så kom tilbage til USA, var vi begge to opsatte på, at nu ville vi lancere vores webshop. Men inden havde vi travlt med at skulle finde et nyt sted at bo, fordi vores lejlighed udløb 7 dage efter, at vi kom tilbage til Los Angeles. Vi brugte alt vores tid på at kigge på lejligheder og i sidste ende ansøgte vi kun en lejlighed. Dagen før vi skulle være ude af vores lejlighed, fik vi heldigvis at vide, at vi havde fået den ene lejlighed, som vi havde ansøgt.

Det gav os en kæmpe lettelse, da lejligheden lå i det område, som vi begge to elskede allermest. Det virkede som det perfekte liv, og nu skulle vores webshop lanceres.

Fordi jeg godt kunne mærke, at Celia var ulykkelig bestilte vi plakatdesign fra en dansk designer. Min tanke var her, at så kunne vi få gang i webshoppen, da Celia ikke skulle bruge sin energi på det. Vi brugte alt for lang tid på at få plaketterne, da vi var dårlige til at vende tilbage til designeren.

Men der skete aldrig det store, fordi vi havde så mange økomomiske problemer og vi udskød hele tiden vores webshop. Vi havde desuden både besøg af mine forældre og Celias far, og i den periode lavede jeg stort set kun kundearbejde. Så jeg kom ikke tættere på mit mål.

Pludselig var det 2017, og vi havde kæmpe problemer med overhovedet at betale vores husleje på 1800 USD. Samtidig kom der hele tiden sundhedsregninger ind af brevsprækken, fordi Celia havde været syg i 2016.

Nu tænkte vi begge, at nu skulle det være, men så skete der det, at vi begyndte at snakke om vores forhold, fordi Celia ikke havde været lykkelig længe. Vi slog op for tre dage siden, og fordi vi ikke har nogen penge, bor vi stadigvæk sammen, og det har kun gjort, at det hele er endnu værre. Desuden har jeg ikke spist nok mad i snart en uge, fordi jeg hele tiden bliver distraheret og ked af det.

I morgen er målet, at vi lancerer vores webshop og så må vi se, om det her var mit rock bottom.

 

Relateret indlæg

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 Comments

  • SVAR

    Har lige læst dit indlæg, og det er naturligvis pisse træls for dig/jer. Men jeg forstår ikke helt, hvor det går galt henne af. Der er 24 timer i døgnet. Det lyder mest af alt, som om du/I har været alt for sløset med, hvad I har lavet og jeres prioriteringer.
    Desuden virker det helt vanvittigt at flytte til USA for DEREFTER at starte en webshop. Jeg vil ikke træde i det, men det er sgu da meget almindeligt, at der eksisterer et cashflow, før I springer ud i en lejlighed til 14k i måneden.
    Vil gerne klappe dig på skulderen og sige, at det nok skal gå – men det kommer det ikke til. I får ikke startet webshoppen og I får i det hele taget ikke tal, som kan retfærdiggøre 2 fuldtidsbeskæftigelser inden længe – medmindre I har det fint med at leve på ramen. Hvor skal jeres penge til annoncering komme fra? Hvordan vil I hive de første kunder gennem biksen – skal de komme gennem SEO? Så skal der I så fald lige tilføjes 2-3 måneder. Gennem AdWords? Affiliate?

    • SVAR

      Jeg gider ikke rigtig bruge tid på at fortælle dig, hvad jeg laver pt, eller hvordan jeg vil markedsføre min webshop. Jeg tror ærlig talt, at jeg kan bruge min tid bedre et andet sted. Men tak for din kommentar. Jeg håber, at den hjalp dig.

      • SVAR

        Du lyder til at være et meget naivt, og dovent menneske… USA har ikke behov for en som dig, i deres land.

        • SVAR

          Du lyder derimod som et rart menneske, som har brug for at komme ud med nogle ting. Så det er jeg glad for, at du nu har gjort. Jeg sender et kram din vej, for det virker til, at du har brug for det.

  • SVAR

    Tænker bare: Var det ikke en ide at skrive en vejledning/bog om hvordan man nemmest/bedst/billigst får et E2 visum??
    evt tilbyder guidening om samme online (så bogen ikke kan kopieres)??
    nu kender du både fælder og genveje, det må være noget værd, der er garanteret ikke nogen andre der gør dette på dansk

    Du skriver lidt om den dårlige daglige økonomi, hvad med at finde en simpel ting at sælge, ikke noget med at revolutionere noget, bare god gammeldags handel med noget, måske en dansk vinkel man ikkekender der ovre, såsom mælkemanden??

    held og lykke med det hele

    • SVAR

      Hej Jan

      Vi har faktisk allerede en aftale med de advokater, som vi brugte til at komme herover. Der er mange ting, som de ikke er så gode til at forklare, da de er advokater. Så jo, vi har en kæmpe viden inden for dette område, da vi netop fik 5 års visum. Mange der søger gennem danske advokater får kun to år.

      Jeg arbejder på ting ved siden af vores webshop, så det skal nok gå. For mig er det ikke et negativt indlæg, og jeg kommer nok også ind på det en anden gang. Lige nu har jeg blot vigtigere ting at lave end at bruge tid på at forklare mig til mennesker, som sidder i Danmark og ved, hvordan hele verden fungerer.

      Denne kommentar har ikke noget med din kommentar at gøre. 😀 For jeg er helt enig med dig. Jeg sætter pris på alle holdninger, som jeg får.