De siger, at det nok skal gå

Jeg går rundt i gaderne. Jeg føler, at jeg er ved at bryde sammen.

Det gør ondt. Det gør ondt langt ind i hjertet. Jeg sagde til hende, at jeg ville være venner. Jeg vil gerne være hendes ven. Jeg er vred på hende. Jeg ved ikke, om jeg kan være hendes ven.

Jeg burde ikke skrive noget lige nu, men det føles bedre end at græde.

10 minutter senere sidder jeg og græder i sofaen. 5 min efter vil jeg igen være hendes ven.

Vil jeg være hendes ven, fordi jeg stadigvæk elsker hende, eller fordi jeg gerne vil være hendes ven? Jeg har lyst til at give slip, jeg har lyst til at holde fast.

Jeg installerer en dating app. Jeg skriver til nogle kvinder. Jeg bliver glad, jeg vil igen være hendes ven. Jeg tilmelder mig et nyt dating site. Jeg scroller rundt, jeg bliver ked af det. Jeg vil ikke længere være hendes ven.

Jeg tænker på hendes lykke, hvorefter jeg tænker på min egen lykke.

Det gør ondt. Jeg skriver med folk i Danmark. De siger, at det nok skal gå. Jeg siger ja. Jeg giver dem ret, men samtidig tænker jeg, at måske går det ikke.

Det eneste jeg ved er, at jeg nu sidder her og skriver. Kigger ind i skærmen og tænker :”Hvad er egentlig bedst for mig?”

Relateret indlæg

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *