Ungdommens glød er væk

I Mad Men siger Roger Sterling, at kvinder mister deres glød, når de fylder 30. Han sidder i baren og drikker, mens han lurer på to piger, som udstråler en ufattelig glæde. Til det siger han “Once women hit 30, it’s like someone switched off a light.”

Jeg har det lidt på samme måde, når jeg husker tilbage på min ungdom. Her tænker jeg ikke på kvinder, for de kan stadigvæk være smukke og livsglade efter de er fyldt 30 år, men mere på hvordan der var håb i øjnene på de mennesker, som jeg mødte, da jeg var ung.

Det er som om, at nogen slukker den indre glød i mennesker, når de bliver over 30 år. Det er som om, at de ikke længere drømmer om noget. Her har man typisk nået en alder, hvor man har slået sig ned med fast kone, arbejde og børn.

Det er sikkert disse forpligtelser til andre, som gør, at man laver ting, som man egentlig ikke gider lave, fordi det skal man jo gøre. Når mennesker er unge, virker det til, at de tror på, at de kan ende alle mulige steder i livet. De ser muligheder over det hele, hvorimod mange ældre ser problemer over det hele.

Jeg har snakket med mange over 30 år, som virker trætte af deres arbejde. Det er denne følelse af, at de er endt et sted, som de slet ikke drømte om. Men nu er de voksne, og de har forpligtelser overfor andre mennesker, og de færreste siger bare deres job op for at lave noget andet, da ingen kan give dem en garanti for, at det er en god beslutning.

Jeg skriver ikke dette indlæg, fordi jeg selv mener, at jeg har ret i, og jeg forstår godt, at man har andre ting i sit liv at tænke på, hvis man f.eks. har børn. Jeg anser ikke skamløs selvrealisering for et mål i sig selv, så hvis man har valgt at leve sit liv for at skabe et godt liv for sine børn, forstår jeg det godt. Drømme ændrer sig løbende. F.eks. drømmer jeg ikke længere om at blive professionel fodboldspiller. Dog er mit generelle indtryk, at børn og drømme ikke er hinandens modsætninger. Medmindre man selvfølgelig drømmer om ikke at få børn.

Pointen med mit indlæg er, at jeg selv er bange for, at min indre glød slukkes, fordi jeg ikke tør fortælle folk om mine drømme. På mig virker det til, at det er lidt pinligt at fortælle, at man drømmer om alt muligt, når man er over 30 år. Jeg kan da også godt selv tænke, at mine drømme virker urealistiske, men egentlig virker det også underligt at have drømme, som man kan realisere hurtigt og smertefrit.

En anden grund, til at jeg holder kortene tæt til kroppen, er, at når man fortæller om sine drømme, bliver man pludselig også nødt til at forholde sig til dem. Drømme kan endda konflikte med hinanden, og man skal ofte vælge, hvilken drøm der er vigtigst for en.

Det kræver hårdt arbejde at gøre sine drømme til virkelighed, og når det kommer til de helt store drømme, kræver de gerne 100 pct. fokus. Desuden ændrer drømme sig også hele tiden, og hvad man drømte om det ene år, er ikke nødvendigvis det samme, som man drømmer om næste år.

Det virker til, at vores samfund hylder, at man aldrig ændrer sig. Det ses f.eks. i politiske debatter, hvor det bliver set ned på, hvis man har ændret holdning til et emne. Det interessante må være, hvorfor man har ændret holdning. Det samme gælder for drømme. Der er intet galt med at drømme om nye ting, det interessante er, hvorfor man drømmer om noget nyt, og hvad man vil gøre for at virkeliggøre de nye drømme.

Jeg skal ikke kunne sige, om det kun er mig, som har det sådan, men nu vil jeg i hvert fald fortælle om mine drømme her på bloggen og løbende fortælle om, hvad jeg gør for at opnå disse drømme, og hvilken drømme jeg arbejder hen mod.

Her er mine drømme i en ikke prioriteret rækkefølge.

  • Flytte til USA.
  • Skabe en succesfuld amerikansk virksomhed.
  • Snakke engelsk med et amerikansk accent.
  • Lære spansk.
  • Skrive en skønlitterær bog.
  • Skrive et filmmanuskript på engelsk.
  • Skrive en bog om hvorfor liberalisme er overlegent set ud fra et biologisk synspunkt.
  • Besøge flere lande.
  • Tage på ferie når jeg har lyst.
  • Skabe et kontorfællesskab hvor jeg selv gider være.
  • Tjene 30.000 i passiv indkomst.
  • Blive Venture Capitalist.

Løbende kan I forvente nogle indlæg om, hvordan det skrider frem med disse drømme, eller om der kommer nye drømme på.

Relateret indlæg

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Comments

  • SVAR

    Jeg synes, ligesom dig, ikke det er pinligt at drømme, selvom jeg er 32. Det gør min hustru heller ikke; og vores egne og ikke mest fælles drømme — eller, sagt lidt for management-agtigt, ambitioner — giver os god energi.

    Vi har valgt ikke at købe os til hus eller bil, men i stedet prioriteret den frihed, der ligger i ikke at skulle være bekymret over boligpriser og -skatter, forsikringer og alt sådan noget. Samtidig er det nemt at flytte, hvis det er det man gerne vil. Og hvem ved hvilke jobmuligheder der dukker op i fremtiden?

    Jeg havde i øvrigt aldrig troet jeg skulle arbejde i den danske stat, men det gør jeg, og jeg er super-glad for det. Jeg laver noget jeg kan lide, har frihed, en god chef og en overenskomstmæssig (men helt ok) løn der – og det lyder måske lidt fjollet – betyde, at jeg ikke behøver konkurrere mod mine gode kollegaer om bonus’er. – Jeg har rigtigt ondt af dem, der føler de arbejder det forkerte sted, men ikke kan/har råd til at ændre på det.

    • SVAR

      32 er en god alder. 😀 .

      Ja, det vigtigste er, at man selv er glad. Det virker ret banalt, men alligevel er det noget, som mennesker ikke er særlig gode til. Nok fordi man har en masse ambitioner i livet. Det hele tager tid, og jeg synes også selv, at det kan være svært at vælge, hvor jeg skal bruge min tid. Det er nok også grunden til, at der er så mange penge i motivations- og selvhjælpsbøger.

      Jeg er helt sikker på, at alle drømmer om et eller andet. Tror blot, at der er mange, som ikke har lyst til at sige det højt, da man ikke vil virke urealistisk. For man vil nok altid have flere drømme, end man har tid til at udføre dem.